Her får du overblik over, hvad du kan gøre for at løse en konflikt på din arbejdsplads. Du finder også retningslinjer for, hvornår du må afvise en patient, hvis du føler dig krænket og konfliktmæglerens gode råd til, hvordan du siger fra på en god måde.
Hjælp til at løse en konflikt
Danske Fodterapeuter tilbyder hjælp til at rede trådene ud, når du og din kollega ikke selv kan løse op for knuderne. Når du står midt i den dårlige stemning, kan du miste lysten til at arbejde, blive ked af det og få ondt i maven. Det er helt naturligt at føle sådan.
Som medlem af Danske Fodtererapeuter kan du få hjælp hos konfliktmægler Mette Juel Madsen til at løse konflikten. Det er gratis for dig og del af dit medlemskab.
Afvis en patient
Som fodterapeut kan du opleve situationer, hvor patienters adfærd overskrider dine personlige grænser. Hvornår skal du tolerere det, og hvornår kan du afvise at behandle en patient? Her får du retningslinjer for, hvordan du håndterer sådan en situation.
9 tips til håndtering af krænkende adfærd
Danske Fodterapeuter har spurgt konfliktmægler Mette Juel Madsen, hvordan du konkret kan sige fra, hvis du oplever uacceptabel adfærd fra en patient. Her får du hendes tips til at håndtere den slags situationer på en god måde.
Dit fysiske og psykiske arbejdsmiljø
Ved at være opmærksom på dine arbejdsstillinger, dine omgivelser og dit psykiske arbejdsmiljø kan du få et godt og langt arbejdsliv.
‘Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for velfærd og offentlig administration’ (BFA) har udarbejdet og udgivet pjecen ‘Sund på job’, der er en branchevejledning om fodterapeuters arbejdsmiljø. Du kan bruge vejledningen som en tjekliste for, om alt er, som det skal være eller blot lade dig inspirere.