Som medlem af Danske Fodterapeuter bliver du en del af et stærkt, fagligt fællesskab, hvor du får nyttig viden, professionel rådgivning og attraktive medlemsfordele.
Meld dig ind – og få alle fordele10 gode grunde til at blive medlem af Danske Fodterapeuter
Hvordan laver jeg en fodstatus korrekt? Hvad betyder risikostratificering og og hvordan kvalitetssikrer jeg min journalføring?
På fodterapeut.dk har du som medlem af Danske Fodterapeuter adgang til viden om både fag, faglighed, klinik og arbejdsliv. Her finder du information og hjælpeværktøjer, der klæder dig på til at leve op til de krav, der stilles til dig som statsautoriseret fodterapeut.
Du finder blandt andet hygiejnevejledninger og ”Best Practice”-beskrivelser for behandling af patienter med diabetes, ortonyxi, fodvorter og indlæg. Best Practices indeholder en tjekliste til symptomer og fund, behandlingsplan, vejledning og kommunikation for dig som fodterapeut.
Som medlem kan du deltage i kurser og tage e-læringskurser, som er tilgængelige døgnet rundt. Du kan også deltage i kollegamøder, faglige arrangementer og Fagdagene, som er en konference, Danske Fodterapeuter afholder hvert andet år.
Som medlem af Danske Fodterapeuter har du også gratis adgang til AOF’s onlinekursusportal.
En stor fordel ved at være medlem af Danske Fodterapeuter er, at du sammen med dit medlemskab får en erhvervs- og ansvarsforsikring, der er kollektiv og derfor meget billig. Det gør det let for dig at leve op til kravet om, at du skal have en patientforsikring som behandlingssted.
Som medlem koster erhvervs- og ansvarsforsikringen kun 27,50 kroner om måneden. Forsikringen dækker både skade på patienter og patienters ejendele.
Du har som medlem også mulighed for at tegne en attraktiv sundhedsforsikring, der giver dig frit behandlervalg og mulighed for behandling ved kroniske lidelser. Børn kan også være dækket i sundhedsforsikringen. Du får også ekstra god dækning på forsikringerne – fx er du garanteret en fast stabil indkomst, hvis du bliver syg eller kommer til skade og mister noget af din erhvervsevne.
Læs mere om vores medlemsforsikringer her
Danske Fodterapeuter er desuden en del af PKA, hvor du kan oprette en pensionsordning, der er skræddersyet til fodterapeuter.
Danske Fodterapeuter har frivilliggrupper, fordelt ud over hele landet. Her afholder kollegaer faglige og sociale arrangementer for de lokale medlemmer.
Der bliver b.la. holdt julefrokost og nytårskur, førstehjælpskurser, foredrag om ny viden inden for faget og udflugter til interessante lokale steder eller besøg hos leverandører.
Som medlem af Danske Fodterapeuter kan du blive en del af Forbrugsforeningen og spare penge, når du køber varer.
Du får et kontokort, som kan bruges i ca. 4.500 forretninger over hele landet og i mere end 400 onlinebutikker. Du får bonus i bl.a. Spies, Silvan, Lagkagehuset og Synoptik.
Forbrugsforeningen tilbyder medlemmer af Danske Fodterapeuter kontingentfrihed det første år.
Som fodterapeut er hverdagen på en klinik fyldt med mange gøremål, og dagligt kan der være spørgsmål, der trænger sig på. Som medlem af Danske Fodterapeuter kan du ringe ind til vores dygtige medarbejdere, der kan hjælpe dig med dine spørgsmål.
Som medlem af Danske Fodterapeuter kan du få adgang til facebookgruppen ”Statsautoriserede fodterapeuter”.
I gruppen har du mulighed for at stille faglige spørgsmål til de andre 2000 medlemmer. Mange bruger gruppen, hvis de har en patient, hvor de er i tvivl om behandlingen eller vil høre, hvor man får den bedste creme til tør hud.
Der er også flere, der skriver jobopslag i gruppen, når de søger indlejere eller sælger deres klinik. Du kan også selv lave et opslag, hvis du gerne vil være indlejer eller søger en klinik i et specifikt område.
Desuden deler Danske Fodterapeuter nyheder og gode råd i gruppen.
Skal du have en indlejer i din egen klinik? Eller skal du selv være indlejer? Det kan være en rigtig god ide at udarbejde en skriftlig indlejekontrakt, når du laver en aftale om leje af klinikfaciliteter. Det er en vigtig investering i din fremtid på både kort og langt sigt – uanset om du er klinikejer eller indlejer.
Som medlem af Danske Fodterapeuter får du adgang til vores kontraktunivers. Her finder du et startkit, videoer og gode råd. Du har også mulighed for at kontakte vores kontraktteam, der kan hjælpe dig med rådgivning eller sparring til din første forhandling.
Du kan også få hjælp til konflikthåndtering, hvis du og din kollega ikke selv kan løse op for knuderne.
Få den nyeste viden og rådgivning direkte i din indbakke.
Alle medlemmer modtager Danske Fodterapeuters nyhedsbrev med nyheder og artikler om fodterapi og nye kurser, arrangementer og tilbud til dig fra foreningen. Derudover får du som medlem automatisk nyhedsbrev fra Corpes.dk.
Hvis du driver selvstændig virksomhed som klinikejer eller indlejer, har du fradragsret for det fulde beløb. Danske Fodterapeuter opgiver hvert år i januar dit kontingent til Skat, så det sker helt automatisk.
Du kan gratis blive registreret på altomfoden.dk og sundhed.dk med dine klinikoplysninger. Du skal blot kontakte Danske Fodterapeuter, da vi skal have nogle oplysninger fra dig for at kunne gøre det. Arbejder du under overenskomsten kommer du automatisk på sundhed.dk.