Netværksmøder

Akkrediteringen af klinikker for fodterapi er afsluttet og kvalitetsarbejdet er erstattet af en kvalitetsmodel. Du kan læse mere om den nye model her på siden.

Kvalitet i Fodterapipraksis

’Kvalitet i Fodterapipraksis’ erstattede i 2021 ’Den Danske Kvalitetsmodel’ (DDKM) og akkreditering af klinikker. Det overordnede formål med den nye kvalitetsmodel er at støtte fodterapeuterne i aktivt og systematisk at forbedre kvaliteten i patientbehandlingerne gennem refleksion, sparring og læring. Dette gøres med netværksmøder, der afholdes i hver region.

Du kan læse meget mere om kvalitetsmodellen, temaerne for netværksmøderne og kontaktoplysninger til de regionale konsulenter på www.netværksmøder.fodterapeut.dk

Hvad er et netværksmøde?

Et netværksmøde er et fagligt møde med fodterapeuter fra samme region. Møderne har forskellige temaer, og de styres af en formidler, der selv arbejder som fodterapeut. Møderne består af gruppeøvelser, korte oplæg og erfaringsudveksling med fokus på praksisnær læring.

Formålet med møderne er at sikre det fortsatte kvalitetsarbejde i klinikken.

Alle fodterapeuter, der arbejder under overenskomsten, inviteres til at deltage i møderne. Det er regionerne der sender invitationerne ud, og det er gratis at deltage.

Baggrund for modellen

Modellen for ‘Kvalitet i Fodterapipraksis’ blev stemt igennem med overenskomstforhandlingerne i 2021, og derefter officielt udrullet i 2023. De første to landsdækkende runder af netværksmøder blev gennemført med temaer omkring behandling af patienter med diabetes.

Temaerne på netværksmøderne besluttes løbende alt efter, hvilke aktuelle behov der opstår ude i klinikkerne, og ud fra en målsætning om, at kvalitetsarbejdet i størst muligt omfang tager et praksisnært afsæt i fodterapeuternes egne data eller spørgeskemaundersøgelser.

Sidebar
Sidebar