Regler for gavekort
- Tilgodebeviser og gavekort gælder automatisk i tre år, hvis du ikke har skrevet en kortere frist på beviset.
- Du må godt aftale en kortere gyldighedsperiode – dog uden at lave den for kort.
- Forbrugere kan klage til Forbrugerklagenævnet, hvis de er utilfredse med en gyldighedsperiode på under tre år. Gavekortet kan mindst have en værdi på 1.000 kroner, for at forbrugeren kan klage over det til Forbrugerklagenævnet.
Regler for plastikposer
- Når du sælger varer, såsom snørebånd, cremer og sko, der ikke er sundhedsydelser, skal plastikposer – med og uden hank – koste minimum 4 kroner pr. stk.
- Når du udleverer sundhedsydelser så som indlæg, lapispinde og forbindsstoffer, må du gerne udlevere gratis plastikposer – også selvom der er en enkelt vare med, der ikke er en sundhedsydelse. Se emballageloven §51a.
- Du må gerne udlevere gratis papirsposer uden hank.
- Du må ikke lægge posens pris ind i dine klinikpriser, da beløbet skal opkræves særskilt.
- Reglerne er indført 1. januar 2021.
Du hæfter ved lukning af klinik
Overvejer du at lukke din klinik, skal du være opmærksom på, at dine patienter har ret til at få pengene tilbage for de gavekort, de har købt hos dig, og som endnu ikke er udløbet.
Det er kun ved konkurs, at du kan afvise dem og bede dem stille kravet til konkursboet. Det oplyser Forbrugerstyrelsen.