Hvis du ønsker at flytte din klinikadresse med ydernummer, skal du først søge regionen om tilladelse og forklare, hvorfor du ønsker at flytte.
Hvis du flytter din klinik uden at søge tilladelse fra regionen, risikerer du at få frataget ydernummer.
Dit ydernummer er personligt, men også tildelt en specifik klinikadresse. Hvorvidt du får tilladelsen afhænger bl.a. af praksisplanen i din region. Hvis den nye adresse ligger i samme område, som din nuværende klinik, er chancerne gode. Hvis du overtager et ydernummer fra en anden fodterapeut, skal du også søge om flytning af klinik, hvis I ikke har samme adresse.
Sådan søger du om flytning af klinik med ydernummer
Din nye kliniks lokaler skal være i overensstemmelse med bygningslovgivningens regler. Det betyder bl.a. at der skal være niveaufri adgang og handicaptoilet. Dette er aftalt i overenskomsten under § 23.
Send din motiveret ansøgning sammen med tilmeldingsskema og samtykkeerklæring til Danske Fodterapeuter på info@fodterapeut.dk. Danske Fodterapeuter sender din ansøgning til regionen.
Send det udfyldte flytteskema sammen med tilmeldingsskema og samtykkeerklæring til Danske Fodterapeuter på info@fodterapeut.dk. Danske Fodterapeuter sender din ansøgning til regionen.
Regionerne har løbende måned + en måned i behandlingstid og Danske Fodterapeuter har 5 hverdage.
Regionen sender svar på ansøgningen via din e-boks erhverv.