Få reglerne forklaret
Som selvstændig fodterapeut skal du enten betale moms eller lønsumsafgift. Du skal betale lønsumsafgift, hvis du sælger momsfrie ydelser. Hvis du sælger momsbelagte ydelser, skal du betale moms. De fleste sælger imidlertid både ydelser, der er momsfritagede og ydelser, der ikke er det. I dette tilfælde skal der ske en regulering i forhold til både moms og lønsumsafgift, som din din revisor kan rådgive dig om.
Sundsfaglige ydelser fritaget
Alle sundhedsfaglige ydelser er fritaget for moms. Dette gælder altså egentlig behandling, og også individuelt fremstillede indlæg, bøjler etc.
Produkter, der kommer ‘lige fra hylden’ uden at være blevet forarbejdede af fodterapeuten, skal der dog betales moms af.
Salg over 50.000 kr.
Moms er en form for skat, som virksomheder og selvstændige betaler. Momsen udgør 25 pct. af varens pris tillagt forsendelsesafgifter, told og evt. punktafgifter. Momsen skal således lægges oven i varens pris.
Virksomheder, der handler med momspligtige varer eller ydelser, skal momsregistreres og opkræve 25 pct. moms af de varer og ydelser, de sælger her i landet. Du skal som momsregistreres, så snart du regner med, at sælge momspligtige varer eller ydelser for mere ned kr. 50.000 i en tolv måneders periode.
Salg af varer
Du skal momsregistreres, hvis du sælger varer – uanset om de er nye eller brugte. Du skal momsregistreres, også selvom du køber varerne i udlandet, eller sælger til udlandet.
Du kan vælge at blive registreret for moms, selvom du ikke sælger for mere end 50.000 kr. om året. Det vil fx være en fordel, hvis du for det meste sælger til momsregistrerede virksomheder.