Folkemødet: Flere debatter kredsede om, hvordan sundhedsvæsenet kan reducere sit klimaaftryk på 6 procent af Danmarks samlede andel.
Politikere, interesseorganisationer, virksomheder og borgere har endnu engang været til Folkemødet på Bornholm. Alle for at tale om nogle af samfundets udfordringer. Sundhed var igen et af de største temaer, og i år handlede flere debatter og arrangementer om sundhedsvæsenets klimaaftryk på 6 procent.
I en debat om fossilfrit sundhedsvæsen hos Molecule Consultancy, gav en række aktører deres syn på udfordringer og bud på løsninger.
Medico og lægemidler står for 53 procent
Thomas Rohden, regionsmedlem (R) og næstformand for klima og miljø i Region Hovedstaden fortalte, at 33 procent af co2-udledningen i sundhedsvæsenet kommer fra medicinsk udstyr og 20 procent fra lægemidler.
Plastik er en af de store udfordringer for sundhedsvæsenet, sagde Henrik Beha Pedersen, bestyrelsesformand i Plastic Change. Det er det især, fordi det bliver brændt i stedet for at blive genbrugt af frygt for smitte. Produktionen af plastik udleder meget co2 og derfor er vi nødt til at genbruge så meget som muligt og skære ned på forbruget.
I 2050 vil produktion af plastik på verdensplan være ansvarlig for 14 procent af co2-udledningen, hvis udviklingen fortsætter.
Plastic Change
Anna Roe Rasmussen, medstifter af Læger for Klimaet, mener, at sundhedsvæsenet har brug for langt mere data, så man bedre kan vurdere, hvad der efterlader det allerstørste aftryk.
Klimaregnskab og national plan
Kathrine Richardson, professor og rådsmedlem i Klimarådet, understregede flere gange, at hun mener, at det skal være obligatorisk at lave et klimaregnskab for virksomheder eller organisationers co2-udledning fra 2045.
Marco Bo Hansen, læge og bestyrelsesmedlem i Sundfornuft sagde, at viden ikke nødvendigvis betyder, at vi ændrer adfærd. Vi har brug for en national plan, og at det bliver mere transparent, hvad der er bæredygtigt.
Rasmus Nielsen, specialkonsulent for bæredygtig omstilling i Region Hovedstaden, gjorde det klart, at det ikke er klinikkerne, der skal vurdere, hvad der er mest bæredygtigt. Det skal der træffes nogle strukturelle beslutninger om. Men vi skal også finde løsninger her og nu, for vi har travlt. Og vi skal vægte bæredygtighed i sundhedsvæsenet på lige fod med fx økonomi.
Jeopardy med sundhedsaktører
Klimaet var også et af temaerne sammen med nogle af sundhedsvæsenets andre fremtidige udfordringer, da Danske Fodterapeuter afholdt en sundhedspolitisk jeopardy.
Det var den originale jeopardy-vært, Søren Kaster, der styrede quizzens gang. Og alle deltagere havde gode bud undervejs. Men det var holdet med regionspolitikerne Christoffer Buster Reinhardt, formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner (C), Sofie de Bretteville Olsen, medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden (S), der løb med årets sejr. Se klip fra sundhedspolitisk jeopardy.
De andre deltagere var; Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Steen Dalsgaard Jespersen, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Eva Tingkær, Chef for Public Affairs i Diabetesforeningen og Tanja Nielsen, sektorformand for social og sundhed i FOA.
Hverdagens sundhedshelte
Sundhed på Folkemødet fyldte dog ikke kun i debatterne. Hos Diabetesforeningen kunne man fx få testet sin diabetesrisiko og målt sit langtidsblodsukker. Og hos Styrelsen for Patientsikkerhed på Kæmpestranden kunne man møde Camilla Ledegaard Svendsen og Fie Ørum, fodterapeuter.
De to fodterapeuter stod i teltet sammen med radiografer, osteopater, ergoterapeuter, sygeplejersker, jordemødre og medlemmer af Pharmadanmark. Det er en tilbagevendende begivenhed, at Styrelsen for Patientsikkerhed samler hverdagens sundhedshelte i deres telt. Her kan folkemødedeltagerne komme forbi og tale med sundhedsvæsenets dygtige sundhedsprofessionelle.
