Her finder du Danske Fodterapeuters anbefalinger til patientsamtykker.
Samtykke til behandling
Du skal altid have et informeret samtykke fra patienter til behandling, inden du begynder at behandle dem. Det giver mening at gøre det, når du lægger behandlingsplanen.
Patienterne skal i den sammenhæng have information om risiko og mulige bivirkninger ved behandlingen, ligesom de skal have besked om konsekvenser, hvis de siger nej til behandlingen.
Undersøgelser – fx fodstatus – kræver også informeret samtykke, fordi det er en del af en behandling. Ved efterfølgende behandlinger, der foregår efter samme behandlingsplan, er det nok med et stiltiende samtykke, fordi patienterne selv kommer til undersøgelsen og sætter sig i stolen.
- Når patienten er i stolen, skal du, inden du begynder en behandling (fodbehandling, bøjlebehandling, etc.) spørge patienten, om han eller hun er indforstået med den foreslåede behandlingsplan. Du noterer kort svaret i patientjournalen.
- Så længe du kun gennemfører denne type behandling, skal du kun indhente stiltidende samtykke hver gang. Et stiltiende samtykke behøver ikke at blive journaliseret.
- Hvis du ændrer behandlingplanen, skal du igen spørge patienten og notere svaret i journalen.
- Hvis du gerne vil sende oplysninger om patienten til andre sundhedspersoner, skal du spørge patienten. Svaret noteres i journalen.
- Hvis du skal sende oplysninger om patienten til andre end sundhedspersoner – altså når det ikke drejer sig om selve behandlingen – skal patienten give sit skriftlige samtykke hertil. Samtykket skal fornyes én gang om året.
- Er patienten under 15 år, er det som udgangspunkt forældre/værge, du skal spørge om samtykke til behandling. Men du skal også huske at informere og inddrage patienten i drøftelsen af behandlingen.
- Unge over 15 år kan selv give informeret samtykke, men forældre/værge skal stadig informeres og inddrages i beslutningen.
- Har forældrene fælles forældremyndighed, kræver ”væsentlige beslutninger” enighed mellem forældrene. Behandling på en klinik for fodterapi betragtes dog ikke som en ”væsentlig beslutning”, derfor behøver du kun samtykke fra en af forældrene.
Det er patienten selv, der bestemmer, om vedkommende vil behandles. For at en patient kan give samtykke, forudsættes det, at patienten er kompetent til at samtykke. Der er dog grupper af patienter, der ikke er i stand til at give samtykke.
Varigt inhabile: Voksne patienter uden evne til at samtykke
Denne patientgruppe kan som oftest ikke forholde sig fornuftsmæssigt til et forslag om behandling og kan derfor ikke give et meningsfyldt samtykke til behandling. Patientgruppen omfatter f.eks.:
- Personer med nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. demente
- Kronisk sindslidende
- Sindslidende med langvarige sygdomsforløb.
Du skal som sundhedsperson altid konkret vurdere, om patienten er i stand til at give samtykke til behandling eller ej. At være varigt inhabil er ikke det samme som at være umyndiggjort eller under værgemål. Det afgørende er, om patienten kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.
Det betyder også, at der kan være mindre behandlinger, som den varigt inhabile godt kan forholde sig til. Der kan du indhente et ”konkret informeret samtykke”. Ellers må du skaffe et stedfortrædende samtykke.
Stedfortrædende samtykke på den varigt inhabiles vegne
Følgende personer kan give stedfortrædende samtykke på den varigt inhabiles vegne:
- Patientens nærmeste pårørende, f.eks. ægtefælle, samlever eller partner i et registreret parforhold
- slægtninge i lige linje
- en person, som patienten er nært knyttet til, vil i den konkrete situation kunne anses for nærmeste pårørende. Familieforholdet er ikke altid det afgørende.
- En beskikket værge, hvis denne har kompetence til at træffe beslutninger om helbredforhold.
Et stedfortrædende samtykke skal basere sig på fyldestgørende information.
Ved manglende mulighed for stedfortrædende samtykke for den varigt inhabile
Til tider er der ingen nærmeste pårørende eller beskikket værge, der kan give stedfortrædende samtykke på den varigt inhabile patients vegne. I disse tilfælde kan du som sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling med tilslutning fra en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget eller skal deltage i behandlingen af patienten.
Hvis patienten modsætter sig behandling
Hvis en dement patient i ord eller handlinger modsætter sig behandling, skal det som udgangspunkt respekteres. Et stedfortrædende samtykke kan ikke træde i stedet her. Hvis behandlingen alligevel skal gennemføres af hensyn til patientens helbred, skal man følge reglerne for tvangsbehandling i lov om tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
I denne video forklarer Jesper Farbøl, juridsk konsulent i Danske Fodterapeuter, hvornår du skal indhente samtykke i forbindelse med behandlinger af din patienter.
Videoen varer 4:01 min.
Samtykke til videregivelse af persondata og/eller helbredsoplysninger
Hvis du gerne vil videregive oplysninger om patienten, der ikke vedrører din aktuelle behandling, til andre sundhedspersoner, skal du have mundtligt samtykke fra patienten. Det kan være, hvis du opdager symptomer på andre sygdomme under din behandling, som du vil gøre fx lægen opmærksom på. Det mundtlige samtykke noteres i journalen.
Du skal have et skriftligt samtykke fra patienten, når du videregiver helbredsoplysninger til tredje part (fx Sygeforsikring ”danmark”, private sundhedsforsikringer, pårørende eller håndskomageren), og hvor formålet med videregivelsen ikke er behandling.
Også selvom det blot er en faktura, da den indeholder helbredsoplysninger. Samtykket udløber efter et år, og skal fornyes.
Vi anbefaler at du bruger Danske Fodterapeuters standardskabelon (dokument nr. 07 eller 08), eller at du sikrer dig, at din IT-uddyber lever op til de formuleringer til samtykket, som står i skabelonen fra Danske Fodterapeuter.
Sådan får du samtykke
- Hvis du skal sende oplysninger om patienten til andre end sundhedspersoner – altså når det ikke drejer sig om selve behandlingen – skal patienten give sit skriftlige samtykke til det. Samtykket skal fornyes én gang om året.
Hvis du får brug for at videregive helbredsoplysninger til patientens egen læge eller til en anden sundhedsfaglig person som led i den aktuelle behandling, er det ikke nødvendigt med et samtykke. Du skal dog orientere patienten om, at du videregiver informationerne, og du skal respektere, hvis patienten uopfordret frabeder sig videregivelsen. Du bør notere orienteringen om videregivelsen i journalen, så du kan dokumentere det.
Du behøver ikke have patientens samtykke – hverken mundtligt eller skriftligt – til at videresende persondata eller helbredsoplysninger til regionen, når det drejer sig om en behandling under et af specialerne – altså en overenskomstpatient. Det er lovbundne ydelser, hvor oplysningen er nødvendig for sagsbehandlingen.
Det gælder blandt andet, når du uploader til fodstatusdatabasen og sender afregninger til regionen.
Det samme gælder indberetning til kommuner vedr. lovbundne ydelser som udvidet helbredstillæg
Det er vigtigt at have patientens samtykke til den kommende behandling
I denne video forklarer Jesper Farbøl, juridsk konsulent i Danske Fodterapeuter, hvornår du skal indhente samtykke i forbindelse med videregivelse af oplysninger om dine patienter.
Videoen varer 4:23 min.