Tidspunkt: 25. oktober kl. 08:45 - 26. oktober kl. 16:30
By: København S
Glæd dig til nogle inspirerende dage på Crowne Plaza Copenhagen Towers.
Du vil opleve spændende oplæg, inddragende sessioner og socialt samvær med kollegaer. Du vil også blive introduceret til relevante produkter hos flere forskellige udstillere.
Hvis du vil deltage i festmiddagen med 3-retters menu, livemusik og dans, skal du huske at tilkøbe dette ved tilmeldingen.
Fredag den 25. oktober 2024
08:45 – 10:00
Registrering og morgenbrød – standene er åbne
10:00 – 10:05
Velkommen til Symposium i fodsundhed v/Cille Holse, formand i Danske Fodterapeuter
10:05 – 10:25
Åbningstale v/Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed
10:25 – 11:00
Speedmeeting med udstillere I år indbefatter en standplads også muligheden for at præsentere sin virksomhed fra scenen. Alle udstillere er blevet tilbudt at præsentere deres stand.
11:00 – 12:00
Resultater fra dansk forskning i børnefødder
Andreas vil præsentere resultaterne fra en omfattende undersøgelse af 503 danske skolebørns fødder og underekstremiteter,
og give dig en bedre forståelse af fod- og benproblemer hos børn i Danmark.
12:00 – 12:45
Frokost
12:45 – 13:30
Besøg på stande og posterpræsentationer
13:30 – 14:00
Ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed er en stigende udfordring, også i Danmark. Ole Steen Mortensen, professor og ledende overlæge på Social- og Arbejdsmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, deler sine erfaringer med udsatte patientgrupper. Han vil belyse, hvordan faktorer som sundhedskompetencer, motivation og sygdomsforståelse påvirker mødet med patienter fra forskellige samfundslag. Oplægget er baseret på erfaringer fra praksis og bidrager til en større forståelse for de udfordringer, der er forbundet med social ulighed.
14:00 – 14:30
Erfaringer fra projekt “Fod på Langeland”
Med udgangspunkt i praksis, ser vi på, hvad der ligger til grund for tilblivelsen af projekt ”Fod på Langeland”. I projekt ”Fod på Langeland” har vi forsøgt at skabe et borgernært tværsektorielt forløb med opsporing, forebyggelse og behandling af diabetiske fodkomplikationer – med og uden sår.Formålet er at opretholde livskvalitet, støtte egenomsorg, sikre patientvenlige forløb og på sigt undgå den alvorligste komplikation, nemlig amputation.
Vi skal se på, hvad det tætte tværprofessionelle samarbejde kan gøre for den enkelte patient og hvordan vi i fællesskab med patienten og på tværs af sektorer, kan forebygge amputationer ved patienter med diabetes.
Vi tager udgangspunkt fodterapeuten og sygeplejerskens arbejde i hverdagen – hvad har fungeret? hvad har givet udfordringer?
Helle Rask: sygeplejerske i Endokrinologisk ambulatorium ved OUH Svendborg.
Har gennem de sidste 18 år arbejdet med patienter med diabetes på tværs af forskellige afsnit/sektorer. Varetager sårambulatorie funktion i Svendborg og på Langelang i samarbejde med mine dygtige fodterapeut og læge kolleger.
14:30 – 15:15
Kaffe og kage – standene er åbne
15:15 – 16:15
Den aldrende hjerne
Ann-E. Knudsen giver et indblik i, hvordan ny hjerneforskning udfordrer myter om mænd og kvinder. Hun forklarer, hvorfor vi opfatter budskaber forskelligt, og hvorfor vi husker noget og glemmer andet. Hun tager også fat på spørgsmålet om, hvorvidt vores hjerner skrumper med alderen, og om mænds hjerner skrumper hurtigere end kvinders. Desuden belyser hun, hvorfor der kan være langt mellem følelse og fornuft, og om kvinder virkelig taler mere end mænd. Ann-E. Knudsens oplæg er relevant for fodterapeuter, da det giver indsigt i, hvordan forståelsen af hjernens funktioner kan forbedre patientkommunikation og relationer. Få indsigt og et godt grin med Ann-E. Knudsen.
16:15 – 16:20
Tak for i dag
18:45 – 19:00
Velkomstdrink i atrium (for tilmeldte til middagen)
19:00 – 24:00
Festmiddag med underholdning og dans
3-retters middag inkl. husets vine, øl og vand samt te og kaffe frem til kl. 23.59.
Lørdag den 26. oktober 2024
08:30 – 09:30
Morgenmad – standene er åbne
09:30 – 10:10
Mere end bare hård hud – oplæg om Palmoplantar keratodermi
Palmoplantar keratodermi er en sygdom, der giver fortykket hud på fødder og hænder. Forsker og læge Stine Bjørn Gram og Gabrielle Randskov Vinding forklarer, hvordan du som sundhedsfaglig kan spotte mennesker med denne sjældne sygdom.
10:15 – 11:30
Valgfrie sessioner:
Vil du gerne have viden om, hvordan du kan bruge moderne indlægsteknologi i din praksis? I denne session får du indsigt i, hvordan fodterapeut Thomas Meesters, som har gennemført den hollandske efteruddannelse i sport, anvender moderne teknologi.
Thomas vil introducere et innovativt indlægssystem, som han bruger i sin praksis bl.a. til løbere og cykelryttere. Han demonstrerer brugen af trykmålingsplader og 3D-scannere integreret i mobil teknologi. Sessionen inkluderer praktiske eksempler fra Thomas’ arbejdsgang, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Vidste du, at der er en betydelig øget risiko for at falde og pådrage sig alvorlige skader, hvis man har diabetisk neuropati? Vil du gerne vide mere om netop dette, så tilmeld dig denne session, hvor læge Anders S. Stouge vil give indblik i sammenhængen mellem faldrisiko og andre senfølger af diabetes. Derudover vil der være fokus på, hvordan regelmæssig fodterapi, screening samt styrke- og balancetræning kan være nøglen til bedre faldforebyggelse.
Anders S. Stouge arbejder til daglig som læge og Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, afdelingen for forskning i nervesygdomme og Steno Diabetes Center Aarhus. Her forsker han i kortlægningen af muskelændringer og tab af funktionsniveau i forbindelse med fald hos patienter med diabetes.”
Hvordan skaber vi en klinik/arbejdsplads hvor vi trives, har et godt samarbejde og kan håndtere de uenigheder, der opstår undervejs? Når vi er enige, kan det være nemt at samarbejde, men hvad sker der, når vi vil noget forskelligt? I denne session vil vi fokusere på, hvordan vi konstruktivt kan gå ind i de uenigheder og konflikter, vi kan møde. Konflikter er nemlig et vilkår og kan ske alle steder i vores liv – de er dybest set et tegn på, at noget vigtigt er på spil for os. Og når vi kan være nysgerrige på, hvad det vigtige er, kan konflikterne nogle gange bringe os tættere sammen, og skabe bedre trivsel og samarbejde. Vil du have inspiration til hvordan så deltag i sessionen. Sessionen vil være en kombination af oplæg om konflikthåndtering og øvelser, hvor deltagerne reflekterer over egne erfaringer fra hverdagen.
Mette Juel Madsen er selvstændig konsulent med fokus på konflikthåndtering og –mægling i organisationer og på arbejdspladser, og derudover er hun faglig leder i Center for Konfliktløsning.
Denne session er skræddersyet til fodterapeuter, der ønsker at opnå viden og få faglig sparring omkring børnefodtøj og mødet med børn og deres forældre i klinikken. Under sessionen vil du lære, hvordan du bedst tilgår både barnet og dets forældre, herunder teknikker til observation, kommunikation og vejledning i fodtøj. Der vil også blive fokuseret på, hvornår det er hensigtsmæssigt at berolige og rådgive forældrene, samt hvornår det er nødvendigt at henvise til yderligere behandling eller specialister.
Sessionen ledes af ortopædkirurg Søren Bødtker og fodterapeut Lene Friborg.
Beskæring af randcallositet og optimering af sårheling i praksis
Denne session er til dig, der ønsker at forfine færdigheder inden for beskæring af randkallositet og optimal sårheling. Gennem en kombination af teoretisk viden, praktiske demonstrationer og hands-on øvelser får du mulighed for at forbedre dine teknikker og tilgang til beskæring af randcallositet.
Du vil blive præsenteret for praktiske eksempler og kommer til at beskære sårkanter på grisetæer.
Sessionen, som varetages af sårsygeplejerske Linda Søstrup og fodterapeut Anja Nicolajsen, er begge undervisere på AMU-kurset i sårbehandling for fodterapeuter.
11:30 – 12:40
Frokost – standene er åbne
12:45 – 14:00

Kaffepause – standene er åbne
14:30 – 16:00
Kunstig intelligens i klinikker for fodterapi
Er du klar til at møde din nye digitale kollega?
Du får Henning Langbergs bud på fremtidens samarbejde mellem fodterapeuter og kunstig intelligens. Få et indblik i, hvordan ChatGPT snart kan hjælpe med alt fra administration til patientkommunikation og marketing, mens du får bedre tid til dig selv og familien.
16:00
Tak for denne gang v/Cille Holse, formand i Danske Fodterapeuter
Danske Fodterapeuter tager forbehold for ændringer i programmet.
Festmiddagen med 3-retters menu, livemusik og dans: 1.195 kroner
Tilmelding er bindende.
Book et værelse på Crowne Plaza Copenhagen Towers
Du kan allerede nu booke et værelse på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers ved at benytte dette link
Et enkeltværelse inkl. morgenmad koster 1.395 kroner. Ved en ekstra person på værelset tillægges prisen 200 kroner.
Vi vil benytte Danske Fodterapeuters konference-app, hvor du kan se dit individuelle program, finde praktisk information om hotellet, se en lokaleoversigt og meget mere. Du finder desuden din billet i appen i form af en QR-kode, som du viser ved ankomst. For at benytte appen skal du være tilmeldt Symposium i fodsundhed. Du modtager en mail med login-oplysninger medio august 2024.
Du finder appen i din App Store eller Google Play ved at søge på ‘Danske Fodterapeuter’.
Information
Tidspunkt: 25. oktober kl. 08:45 - 26. oktober kl. 16:30
Adresse: Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S