E-læringskursus i praksisoverenskomsten 2024-2027

Dette e-læringskursus giver dig et overblik over de regler og aftaler, der gælder for fodterapeuter i den nye praksisoverenskomst. Uanset om du er ny eller erfaren, får du her en relevant gennemgang af både de nye ændringer og de eksisterende regler.

Kurset er finansieret af Kvalitets- og Efteruddannelsesfonden og det betyder blandt andet, at du, når du er tilknyttet overenskomsten, har ret til kompensation for den tid, du bruger. Du kan få 1.100 kroner pr. dag for op til to kursusdage om året, også selvom du tidligere har gennemført e-læring i praksisoverenskomsten 2021-2024.

På kurset får du bl.a. viden om reglerne for ansøgning om ydernummer, brug af ydelser, kontrolstatistik og meget mere.

Kurset er delt op i tre moduler:

  1. Tiltrædelse af overenskomsten og ansøgninger til regionen: Lær om at blive en del af overenskomsten, få hjælp i klinikken, og hvad du gør, hvis du skal flytte
  2. Henvisning og ydelser: Bliv klogere på reglerne for henvisninger, hvordan du bruger ydelserne rigtigt, og hvordan du bestiller forbindsstoffer
  3. Kontrolstatistik, returregninger og tilskud: Lær at tjekke dine afregninger, opdatere Sundhed.dk og få overblik over tilskudsmuligheder, opdatering af ventetider og online booking

Vi anbefaler, at du gennemgår alle tre moduler i kronologisk rækkefølge, og du skal have gennemført alle moduler og de tre quizzer før du har bestået kurset og opnår/generhverve et praksiscertifikat.

 

Praktisk info:

Tilmelding: Du er allerede tilmeldt – find linket i din mail afsender:
Fodterapeuterne no-reply@mail-plan2learn.dk eller kontakt Danske Fodterapeuter

Hvis du ikke kan finde denne mail med tilmeldingslinket, så kan du sende en mail til Danske fodterapeuter, info@fodterapeut.dk.

Danske Fodterapeuter udbetaler kompensation i juni og december.

Sidebar