AKUT HJÆLP SØGES TIL KLINIK I MIDTEN AF HOLBÆK PGA LÆNGERE BEHANDLINGSFORLØB
Jeg er desværre igen blevet ramt af et alvorligt sygdomsforløb. Jeg skal i næste uge påbegynde kemobehandling for en aggressiv lymfekræft, og derfor har jeg brug for en sød og dygtig fodterapeut, der kan hjælpe med at holde min klinik godt kørende i den kommende tid.
Jeg søger en vikar til 1-5 dage om ugen, men jeg er meget åben over for forskellige løsninger.
Det vigtigste for mig er, at du er fagligt engageret, har hjertet med i arbejdet og har lyst til at give vores patienter en god og professionel behandling.
Hvem søger jeg?
Jeg søger en statsautoriseret fodterapeut, som har erfaring med at arbejde med tilskudspatienter inden for alle vores fagområder. Vi sætter en stor ære i at kunne tilbyd
e vores patienter den hjælp og behandling, de har behov for.
Er indlæg ikke lige din stærkeste side, skal du bestemt ikke lade det holde dig tilbage – det finder vi en løsning på sammen.
Vi bruger Complimenta som journalsystem.
Måske er det netop din mulighed?
Er du nyuddannet og klar til at komme godt i gang, eller har du været i faget i mange år og går med en drøm om at få din egen klinik? Så kunne dette måske være den helt rigtige mulighed for dig.
Der er flere muligheder:
Du kan starte som vikar.
Du kan leje dig ind i klinikken.
Du kan eventuelt købe klinikken.
Du kan arbejde 1-2 dage om ugen eller flere.
Jeg er åben for alle muligheder og tager imod enhver interesse med kyshånd. ❤️
Lidt om klinikken
Din Fod Partner ligger centralt midt i Holbæk by. Vi har netop fået klinikken bygget om, så du træder ind i lyse, moderne og indbydende rammer med god plads til både patienter og behandler.
Når du arbejder i klinikken, vil du som udgangspunkt arbejde selvstændigt. Lis Holmberg Olsen er tilknyttet klinikken én dag om ugen og er yderst fleksibel.
Lis har været en del af klinikken i et år, og du er meget velkommen til at kontakte hende for en reference om mig og klinikken.
Har du lyst til at høre mere?
Så send mig endelig en besked. Ingen henvendelse er for lille, og jeg tager meget gerne en uforpligtende snak med dig om mulighederne.
Jeg håber, at der sidder en fodterapeut derude, som kunne have lyst til at blive en del af Din Fod Partner – og måske få en helt ny mulighed i arbejdslivet.
Del meget gerne opslaget, hvis du kender den helt rigtige. 🙏❤️
Mvh Mette Jonsman
Din fod partner
22387771
Info@din-fod-partner.dk