Har du et ydernummer, har du pligt til at opdatere dine ventetider og tilføje oplysninger om din klinik på sundhed.dk.
Det er vigtigt, at dine ventetider på sundhed.dk afspejler virkeligheden. Når du alligevel er logget ind, kan du også lige så godt tjekke, om du har fået regninger retur fra regionen. Det kan i alt fald hurtigt blive en dyr fornøjelse af lade være.
Dine ventetider skal være aktuelle
Du skal opdatere dine ventetider hver 3. måned på sundhed.dk – også selvom de ikke har ændret sig siden sidste opdatering. Det skal du, fordi regionerne vil have overblik over, hvordan ventetiderne ser ud. Flere regioner er begyndt at sanktionere de fodterapeuter, der ikke har opdateret deres ventetider, og flere har allerede fået en bod. Samtidig bliver bøderne kun dyrere med tiden, hvis ikke der er nok fodterapeuter, der foretager opdateringerne.
Det sker efter, at regionerne har fjernet mange af de barrierer, der tidligere gjorde det besværligt at opdatere sine oplysninger og ventetider.
Klinikoplysninger skal også opdateres
Du skal blandt andet også indsætte et link til din hjemmeside, din mailadresse, mobilnummer, faciliteter og træffetider. Du skal også gøre opmærksom på det, og hvis du er fraværende i en periode.
Afviste regninger
Når du alligevel er inde på sundhed.dk, så husk også at tjekke de regninger, som regionen har sendt retur. De hed tidligere ‘afvist’, men kaldes nu for ‘returregninger’. Det kan ske, at regionen returnerer en regning, hvis der er lavet en fejl fx i cpr-nummeret eller ydelsesnummeret, som kræver en mindre rettelse for, at du kan få dine penge udbetalt af regionen. Returregningerne lander på sundhed.dk den 15. hver måned.
Det kan blive dyrt ikke at følge op, hvis du både får afvist en regning og ikke laver en kreditnota, får du hverken beløbet udbetalt, men kommer til at betale skat. Hvis du har mere end en ydelse på regningen, er det hele regningen, der bliver afvist – ikke kun den ydelse med fejl.
Du kan du læse mere om returregninger på sundhed.dk her.
Brug for hjælp?
Har du problemer med sundhed.dk, kan du ringe til deres hotline på telefon 44 22 20 80. Der er åbent mellem kl. 8 – 16 på hverdage, og mellem 10 – 14 i weekender. Der lukket på helligdage.
Udenfor telefontiden kan du skrive til info@sundhed.dk og oplyse dit navn, CVR-nummer og tidspunkt, hvor du havde problemer. Oplys eventuelt også browsertype og version, fx Internet Explorer 8.
Læs mere
Læs også nyheden om, hvordan regionerne har strammet reglerne for opdatering, og få et godt tip til hvordan du husker at få det gjort med jævne mellemrum.