Patientsikkerhed til debat på Folkemødet

Debat om patientsikkerhed i fodbehandling er i højsædet, når Danske Fodterapeuter drager til Folkemødet på Bornholm i denne uge.

Jeopardy om fodterapi er blevet en sjov tradition på Folkemødet. I år skal regionspolitikere, borgmestre og direktører fra patientforeninger dyste mod hinanden om folkesundhed, forebyggelse, ventelister og ordsprog. Alt sammen i relation til fødder. Det plejer ikke at gå stille af sig, når holdene forsøger at vinde points for at løbe med vindertitlen.
Læs om quizzen

 

Debat om patientsikkerhed
Danske Fodterapeuter har også arrangeret en debat om, hvor man går hen, når helbredet skranter. For markedet bugner af sundhedstilbud, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er de bedste valg at træffe. Det er dilemmaer, som fire debattører vil gøre os klogere på. Du kan møde Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Lise Aagaard, lektor i sundhedsret, Brian Mosegaard, næstformand for Dansk Behandlerforbund og Katrine Mandrup Tang, direktør for Danske Handicaporganisationer.
Læs om debatten

Debatten bliver streamet, så du kan følge med hjemmefra.

Du skal benytte dette link for at se debatten live fra Folkemødet.


Mød hverdagens sundhedshelte
Lige efter debatten fylder Styrelsen for Patientsikkerhed teltet op med hverdagens sundhedshelte. Her kan du tale med blandt andre fodterapeut Camilla Ledegaard Svendsen, der giver et indblik i fodterapi i sundhedsvæsenet. I teltet kan du også møde blandt andre ergoterapeuter, tandlæger og ambulancereddere.
Læs om arrangementet

 

 

 

Oversigt over Danske Fodterapeuters program på Folkemødet 2022
Torsdag den 16. juni kl. 15.00-15.50: Fodterapi-jeopardy i FTF-As telt, G12
Fredag den 17. juni kl. 15.00-15.45 i Det fælles sundhedstelt, Kæmpestranden
Fredag den 17. juni kl. 16.00-17.00: Mød en fodterapeut blandt hverdagens Sundhedshelte hos Styrelsen for Patientsikkerhed, J37.

 

Sidebar