Er du selvstændig, bør du oprette et password på virk.dk. Det sikrer dine virksomhedsoplysninger, hvis du skulle blive hacket. Her får du en guide til det.

Forestil dig, at du får en mail søndag morgen, hvor der står, at din virksomhed er blevet omdøbt til Smørblomst. Det vil få de fleste op af sengen i en fart. Det kan ske, hvis du bliver hacket, da hackerne kan få adgang til at gøre det med dit MitID-erhverv, hvis du ikke har oprettet et password.
Derfor er den en rigtig god idé at oprette et password på virk.dk, så du kan sove trygt om natten.
Det er kun dig, som er tegningsberettiget eller LRA-administrator for virksomhedens MitID-tilslutningsaftale, der kan oprette et password.
Sådan opretter du et password
- Gå på Virk.dk
- Klik på menupunktet Ændre virksomhed
- Klik på Start selvbetjening
- Sæt hak ved Jeg accepterer betingelserne for brug og klik fortsæt
- Log ind med dit MitID-Erhverv
- Søg på dit CVR-nummer
- Vælg dit CVR for at få valgmuligheden for at sætte et password på det.
- Klik på menupunktet Passwordbeskyttelse
- Under Opret ny tilladelse skal du give tilladelsen et navn. Giv tilladelsen et navn, der er nemt at huske – fX dit eget navn. Derefter skal du skrive en kode på 10 tegn. Sæt hak ved alle 5 selvbetjeningsløsninger. Tryk
- Du kan nu logge ud af virk.dk
Hvis du skulle modtage en mail om, at der er sket ændringer i din virksomhed, som du ikke har besluttet, skal du kontakte Erhvervsstyrelsen, din bank, Skattestyrelsen og dine leverandører hurtigst muligt. Det skal du også gøre, hvis du modtager mærkelige telefonopkald eller varer, ordrebekræftelser eller fakturaer, du ikke har bestilt.