Du kan gratis bestille en lang række produkter hos din region til at behandle patienter under praksisoverenskomsten. Her på siden kan du læse mere om, hvilke produkter du kan bestille og hvad du skal være opmærksom på den sammenhæng.
Inden du bestiller, bør du overveje hvilke produkter, der er relevante for dig og din klinik – med andre ord skal du kun bestille, hvad du forventer, at der er behov for. Husk, at produkterne KUN gælder for behandling af patienter inden for overenskomsten.
Hvis regionen bemærker et usædvanligt mønster i dine bestillinger, kan de bede om en forklaring på dit forbrug. Derfor er det vigtigt, at du husker at dokumentere brugen af produkter i journalen.
Få mere information hos din region
Det er forskelligt fra region til region, hvordan du bestiller produkter fra positivlisten. Derfor har vi samlet links til alle regionerne herunder, hvor du kan få mere information om, hvordan du bestiller. Er du i tvivl om noget, skal du kontakte regionen.
Oversigt over produkter
Det står i overenskomsten, hvilke varer regionen er forpligtet til at tilbyde fodterapeuter med ydernummer. Hvis du ikke kender produkterne, kan det være en god idé søge viden om dem, inden du bestiller første gang.
Produkter til behandling af fodsår:
Du kan anvende følgende produkter, når du behandler patienter med sår (ydelse 2175, 2176):
- Sølvprodukt
- Sugende bandage (til sår der væsker lidt)
- Absorberende skumbandage (til sår der væsker meget)
- PolyMem Tåbandager (str. S-XXL) og PolyMem WIC (til kaviteter og som sårkontaktlag)
Gode råd til tåbandager
Tåbandager kan fikseres med:
- Almindeligt tape ex. Micropore eller lignende på almindelig rask hud, som tåler en stærk klæb. Du skal sikre dig, at tapen være elastisk eller delt i flere stykker ved cirkulær fiksering for ikke at skabe stase.
- Tape med silikoneklæb, fx Spycra Sil-Tape på skrøbelig hud, for at undgå at lædere huden, når du fjerner tapen.
- Mefix eller lignende.
- Selvhæftende fikseringsbind (fx. PehaHaft) i kanten.
For alle fikseringer med klæb gælder det, at du kun skal sætte tapen i kanten for at undgå at lukke for fordampningen fra bandagen. På billedet kan du se, hvordan du bruge hele bandagen og fiksere den på fodryg og fodballe.
Det kan være vanskeligt at få en klæb til at sidde på hud, der er smurt med fed creme. Derfor skal du undlade at smøre lige der, hvor tapen skal sidde.
Produkter til generel brug:
- Sølvnitratpinde – (Lapis, 75%)
- Spongostan
- Micropore
- Tubegaze – (Tubinette og Tubifast)
- Net med gel (infektioner i neglefals)
- Sorbact gel
- Aflastende materiale:
– Filt med klæb 5 mm og 10 mm
– Silikone shore 20-25 - Neglekorrigende Composit
– Composit primer
– Hård eller blød Composit - Lokalbedøvende produkter (eksempelvis xylocain salve, Emla creme, Tapin creme). Ikke alle regioner har kunnet skaffe lokalbedøvende til tiden. Hvis du mangler lokalbedøvende kontakt da din region og hør om det er muligt at bestille Emla.
Skema til produkter fra positivlisten
Vi har lavet skema, du kan bruge til at dokumentere forbruget af de forbindsstoffer, der bestilles fra regionernes positivliste. Skemaet hjælper dig med at holde overblik over, hvilke produkter du har og dit forbrug.
Du kan både skrive produkternes specifikke navne ind i skemaet, holde styr på produktets udløbsdato og notere antallet, der evt. bliver kasseret pga. udløbsdato.
Det vil være en god idé at gemme de udfyldte skemaer – enten fysisk i en mappe eller på din computer – så du altid har dem som dokumentation. Men også for, at du over tid har mulighed for at følge dit forbrug.
Spørgsmål eller input
Hvis du oplever mangler ved skemaet eller har input til det, kan du skrive til Anita Matzen på: