PKA er Danmarks bedste pensionsselskab i 2025

På billedet ses en gruppe medlemmer fra de mange faglige organisationer, som har deres pensioner i PKA. Foto: PKA.

PKA, som nogle medlemmer af Danske Fodterapeuter, er del af, er for andet år i træk kåret som årets pensionsselskab i kategorien arbejdsmarkedspension.

På billedet ses en gruppe medlemmer fra de mange faglige organisationer, som har deres pensioner i PKA. Foto: PKA.
På billedet ses en gruppe medlemmer fra de mange faglige organisationer – heriblandt Danske Fodterapeuter – som har deres pensioner i PKA. I midten sidder fodterapeut Liane Ystrøm (i sort jakke og hvid top) som repræsentant for faggruppen i PKA. Foto: PKA.

PKA er igen i år kåret som året bedste arbejdsmarkeds-pensionsselskab. Årsagen til kåringen er blandt andet lave omkostninger og høje afkast år efter år. Det oplyser pensionsselskabet selv i en pressemeddelelse til Danske Fodterapeuter. https://youtu.be/2h5yKv6A2Bc

Lea Stentoft Berling, som er direktør for Danske fodterapeuter, siger om kåringen: 

”Det er flot, at PKA vinder prisen for 2. år i træk. Vi oplever et virkelig godt og nærværende samarbejde med pensionsselskabet, som viser stor forståelse for faggruppen. Samtidig har PKA skabt et virkelig flot afkast til de fodterapeuter, der har deres pensioner der.”  

Det er mediet FinansWatch og revisions- og konsulenthuset EY, som hvert år kårer de bedste pensionsselskaber, pengeinstitutter og forsikringsselskaber på baggrund af offentlige nøgletal.  

Video om PKA

Artiklen fortsættes under videoen.


Sådan sammenlignes pensionsselskaberne
 

Pensionsselskaberne bliver sammenlignet både på deres præstationer i 2024 og på deres udvikling de seneste år.  

PKA’s afkast har ligget i toppen igennem en årrække. Samtidig er kontorenten i 2025 på hele 9 %, hvilket er Danmarks højeste. Som medlem af Danske Fodterapeuter betaler du også nogle af landets laveste omkostninger.  

Og det er netop alt det, der til sammen giver anledning til, at PKA kan kåres som Danmarks bedste arbejdsmarkedspensionsselskab. 

PKA’s administrerende direktør Jon Johnsen siger selv om kåringen:  

“Jeg er stolt af denne kåring, for den er bevis på, at PKA leverer høje pensioner til medlemmerne – og det er det, vi er her for. Men det forpligter også  –  vi tror på den strategi, vi har lagt, og vi vil fortsat lægge os i selen for at levere stabile pensioner.”  

Om PKA 

PKA består af medlemmer fra i alt 13 faggrupper, overvejende fra social- og sundhedssektoren.  

PKA’s medlemmer har sammenlignelige fag, uddannelser og arbejdspladser, og de fleste bliver i PKA hele livet.  

Læs mere om PKA