Der er kommet to nye funktioner på sundhed.dk for klinikejere med ydernummer.
Har du et ydernummer, har du også pligt til at ajourføre sundhed.dk med oplysninger om din klinik. Du skal blandt andet skrive linket til din hjemmeside, din mailadresse, mobilnummer, faciliteter, træffetider og hvis du er fraværende. Desuden skal du hver 3. måned opdatere oplysningerne om din aktuelle ventetid.
Alt dette er blevet en lille smule lettere med to nye funktioner på sundhed.dk:
- Administrér medarbejdere
Her kan du give dine indlejere eller andre i klinikken adgang til klinikkens profil på sundhed.dk. På den måde kan de opdatere dine oplysninger eller ventetiden for dig. Adgangen udløber automatisk efter et år.
- Administrér andres delegeringer
Her kan du som klinikejer få et overblik over, hvem der har rettigheder til profilen på sundhed.dk. Desuden har du mulighed for at fjerne uberettiget adgang, fx hvis en indlejer er stoppet i klinikken, og vedkommende har glemt at fjerne sin adgang.
Har du et ydernummer, kan du logge på din kliniks profil på sundhed.dk. Du kan finde de nye funktioner under ”Klinikadministration”.
Er der spørgsmål til de nye funktioner skal du kontakte sundhed.dk’s sundhedsfaglige support enten via mail på sundhedsfaglig@sundhed.dk eller på telefon 88 44 31 31.