Udgiften pr. patient, der fik tilskud til fodterapi via sygesikringen, steg kun svagt med 1,2 procent i 2019.
Af Tina Rønhøj/kommunikationskonsulent
I 2019 kostede det regionerne 856 kroner for hver diabetespatient, der blev behandlet i klinik for fodterapi. Foto: Mie Hampen
Den nyeste opgørelse for 2019 fra Danske Regioner viser, at udgiften pr. patient kun steg med 1,2 procent i 2019. Og at diabetes, der udgør 80 procent af patienterne, var den patientgrupper, der steg mindst med 1 procent.
’Jeg synes, at det er positivt, at vi formår at holde udgifterne nede pr. patient og jeg synes især, at vi fortjener et klap på skulderen for den lave stigning for diabetespatienter. Det viser ikke overraskende, at vi er ekstremt ansvarsbevidste og gode til at vurdere, hvor meget behandling patienterne skal have og til at undgå overbehandling’ siger Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter.
Meget behandling for pengene
Samlet steg antallet af tilskudsberettigede patienter med to procent i 2019 til næsten 155.000. Og behandlingen af dem kostede det danske samfund omkring 122 millioner kroner. Det er en stigning på 4 millioner fra 2018. For arvævspatienter faldt udgifterne, hvilket flugter med, at antallet af patienter under dette speciale er faldet.
’Vi behandler rigtig mange patienter for det beløb, som regionerne har afsat til fodterapi, og jeg synes, at regionerne får meget behandling for de penge. Især når man tager med i betragtning, hvor mange fodsår og operationer, vi er med til at forebygge. At udgifterne til fodterapi stiger hvert år, går helt efter planen, fordi vi siden 2011 har haft som fælles mål at yde forebyggende fodterapi til så stort et antal diabetikere som muligt. Og det er et mål, som vi har haft stor succes med arbejde os hen mod,’ siger hun.
Haler ind på andelen af diabetikere
Knap 124.000 mennesker med diabetes fik i 2019 fodterapi, og det ledte også til fodbehandlinger for de flestes vedkommende. Ifølge Diabetesforeningen er der mindst 267.350 mennesker med diabetes i Danmark, og de nye tal fra Danske Regioner viser, at det er knap halvdelen, der får regelmæssig fodterapi. Hertil kan man tilføje den andel, der vælger at undlade at gøre brug af en henvisning, og derfor ikke indgår i statistikkerne.
’Tallene viser, at selvom vi ikke er nået i mål med, at alle borgere med diabetes som minimum skal have en fodstatus en gang om året, så haler vi ind på det. Siden 2011, hvor fodstatus blev obligatorisk, har antallet af diabetespatienter i klinikkerne taget et stort spring opad hvert år, og 2019 er det første år, hvor stigningen har været lidt mere moderat. Jeg tror, at selvom stigning er lavere nu, vil den fortsætte i de næste mange år. Både fordi flere får øjnene op for forebyggelse af fodsår og fordi fremskrivningerne viser, at antallet af diabetespatienter stiger’, siger hun.
Når statistikken for 2020 udkommer i foråret 2021, kan det imidlertid vise sig at blive et atypisk år på grund af coronaepidemien, hvor klinikkerne kun har været åbne for kritiske behandlinger i fem uger mellem 13. marts og 20. april 2020.
Andre fakta
- Januar 2019 var den måned, hvor der blev behandlet flest patienter i alle specialer. Til gengæld var december den måned, hvor der blev behandlet færrest under alle specialer med undtagelse af svær ledde- og psoriasisgigt, der ramte det laveste punkt i februar måned.
- 238 diabetespatienter fik fodstatus i 2019, heraf flest i Region Hovedstaden med 27.443.
- Region Hovedstaden har flest diabetikere i risikogruppe 2 og 4, hvor Region Nordjylland har færrest. Til gengæld er det omvendt for risikogruppe 3, hvor Region Nordjylland har flest, mens Hovedstaden har færrest.
- Ydelse B er den mest anvendte i alle risikogrupper, hvilket sker i 82 procent af tilfældene. Ydelse A benyttes kun i 3 procent af tilfældene og ydelse C i 15 procent af behandlingerne.
Kilde: CSC Scandichealth
Stigning i udgifter pr. patient i 2019
| Stigning i udgift pr. patient/ Reel udgift pr. patient | Antal patienter | Udgifter | |
| Diabetes | 1 procent / 856 kr. | 123.548 | 105.785.142 |
| Svær ledde- eller psoriasisgigt | 2,2 procent / 1.105 kr. | 8.366 | 9.240.777 |
| Arvæv | 2,3 procent / 817 kr. | 1.557 | 1.271.958 |
| Nedgroede negle | 2,5 procent / 283 kr. | 22.083 | 6.246.850 |
Samlede udgifter for 2019: 122,5 millioner kroner, hvilket ligger 3,5 millioner kroner fra det samlede budget, også kaldet rammen, der i 2019 lå på knap 126 millioner kroner. Rammen reguleres i takt med honorarerne.
Kilde: CSC Scandichealth
Andel patienter i de fire risikogrupper
| Risikogruppe 1 | 0 procent |
| Risikogruppe 2 | 56 procent |
| Risikogruppe 3 | 42 procent |
| Risikogruppe 4 | 7 procent |
Kilde: CSC Scandichealth