Journalføring med kunstig intelligens (København)

By: København S

Journalføring med kunstig intelligens er et af de emner, der fylder mest i sundhedssektoren lige nu. Det gælder også for fodterapeuter, der hurtigt fyldte pladserne op på en workshop om emnet på Symposium i fodsundhed. Derfor inviterer Danske Fodterapeuter nu til regional temaaften i alle regioner, så endnu flere får mulighed for at opleve og prøve kræfter med teknologien. 

Om temaaftenen 

Aftenen begynder med velkomst og nyt fra Danske Fodterapeuter. Herefter får du en introduktion til IT-programmet Noteless, hvor du kan få indblik i, hvordan kunstig intelligens kan understøtte din journalføring i klinikken. Du vil selv få mulighed for at prøve værktøjet gennem realistiske situationer og øvelser. 

Du får blandt andet: 

  • Mulighed for selv at afprøve journalføring med kunstig intelligens. 
  • Indsigt i, hvordan kunstig intelligens kan transskribere og strukturere journalnotater. 
  • Introduktion til datasikkerhed og ansvarlig brug af kunstig intelligens i klinikken. 
  • Inspiration til, hvordan kunstig intelligens kan frigøre mere tid til patienterne. 

Program 

  • 17.00 – 17.30 Velkomst og nyt fra Danske Fodterapeuter  
  • 17.30 – 20.00 Journalføring med Noteless 

Du vil få forplejning undervejs. 

Praktisk information 

Temaaftenen bygger på aktiv deltagelse og praktiske øvelser. For at alle får mulighed for at prøve Noteless, skal ca. halvdelen af deltagerne medbringe en computer. Når du tilmelder dig, bedes du skrive, om du har mulighed for at tage en computer med. 

Pris: 295 kroner 

Tilmeldingen er bindende

Information

Tidspunkt: 04. februar kl. 17:00 - 20:00
Adresse: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København
Tilmeldingsfrist: 01. januar 2027
Tilmeld dig her
Sidebar