Gratis influenzavaccination

Du kan blive gratis vaccineret mod influenza fra 1. oktober 2021

Influenzasæsonen står for døren, og igen i år får du som fodterapeut mulighed for at få en gratis influenzavaccination sammen med alle andre sundhedspersoner. Tilbuddet gælder fra den 1. oktober 2021 og frem til 15. januar 2022.

Set i lyset af den nuværende situation med COVID-19, tilbydes social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og andet sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til personer i særlig risiko at blive vaccineret mod influenza. Både for at beskytte personalet mod influenza, men også for at beskytte borgerne og patienterne og for at understøtte modstandsdygtigheden i sundheds- og plejesektoren.

Sundhedsstyrelsens faglige gennemgang af dokumentationen har således vist, at influenzavaccination af sundheds- og plejepersonale forebygger influenzatilfælde hos personalet og mindsker risikoen for influenzalignende sygdom og død hos patienterne.

Personer, der er fyldt 65 år, borgere med kroniske sygdomme og andre i særlig risiko kan også gratis blive vaccineret mod influenza.

Hvor kan du blive vaccineret?
Du kan blive vaccineret hos din læge, på apoteket eller der, hvor du plejer at blive vaccineret.
Er du ansat, kan du forhøre dig på din arbejdsplads.
Læs mere her

Fodterapeuter kan blive vaccineret mod influenza igen i år Foto: IstockPhoto

Sidebar