Symposium i fodsundhed 2024 på Crowne Plaza i København kredsede om ulighed, teknologi og forebyggelse i fremtidens sundhedsvæsen.
Foyeren summer af opløftede stemmer forud for gensynskrammene, der deles gavmildt ud mellem caféborde og morgenmadsbuffet. Omkring 180 medlemmer har spærret klinikkalenderen for henover to dage at få en stor tallerken med hjernemad, serveret med socialt og fagligt fællesskab.
Ved store, runde borde i salen er deltagere ved at finde en plads, mens andre går på opdagelse blandt flere end 20 udstillere i et nabolokale. Her står borde og lokker med støttestrømper i mønstre for enhver smag, sko til næsten alle slags fødder og stole til alle former for patienter.
Formand Cille Holses stemme knækker kortvarigt over, da hun byder velkommen til de mange ansigter, som hun har glædet sig til at se. Det er hendes første kongres som formand og den første under navnet Symposium i fodsundhed.
Fodterapeuters rolle vokser i fremtiden
Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, går herefter på talerstolen og holder åbningstale.
Hun opfordrer faggruppen til at indtage den scene, der åbner sig i fremtidens sundhedsvæsen, hvor alt skal rykkes ud i det nære og hvor der kommer langt flere kronikere. Hun fortæller også, at nogle af de amputationer, der har fundet sted i amputationssagen, kunne have været undgået, hvis der havde været fodterapeuter inde over.
“Som direktør for en styrelse, der med højre hånd giver jer jeres autorisation, når I består eksamen, men samtidig med venstre hånd kan tage autorisationen igen; så er jeg faktisk utrolig stolt hver gang, vi langer en autorisation ud til en fodterapeut. For I bærer jeres autorisation superflot, og jeg behøver aldrig at løfte venstre hånd”, siger Anette Lykke Petri.
Langs væggen står udstillere linet op; klar til at gå på scenen til det speedmeeting, der går i gang bagefter. Hver har de 45 sekunder til at sige lidt om deres produkter.
En udstiller rimer, mens en anden opremser så mange produkter som muligt med et glimt i øjet og nogle lokker med konkurrencer. Ind i mellem de mange speedsnakke bliver forsamlingen lokket op at stå med en yoga-øvelse, der kræver hurtig efterligning og koordinationsevne. Flere svenske firmaer træner til gengæld koncentrationsevnen, når deltagerne skal følge med i, hvad der bliver sagt.
Viden om børns fødder på vej
Andreas Peter Balslev-Clausen, overlæge og ph.d i børneortopædisk afdeling på Rigshospitalet, overtager nu podiet. Han er efterhånden et velkendt ansigt, da han har været en af de ortopædkirurger, der har været mest involveret i et forskningsprojekt i børnefødder. Og det er også det, han fortæller om. Både om de resultater, forskningsholdet er kommet frem til, og hele processen med at få optaget videnskabelige artikler i tidsskrifter. Han fortæller, at den første artikel om nogle af børns fodproblemer er på vej til at blive udgivet.
Mens deltagerne tager en pause over frokosten, kommer seks posters op på væggen. Klar til at blive præsenteret. Og det viser sig at være populært, for folk flokkes om de fodterapeuter og sygeplejersker, der fortæller om deres arbejde. Fodterapi til udsatte mennesker er et trækplaster og tilhørerne får indblik i, at arbejdet handler om meget mere end fodbehandlinger.
Ulighed kræver ulige tilbud
Det er også udsatte borgere, at Ole Steen Mortensen, klinisk professor på Holbæk Sygehus, stiller skarpt på straks efter posterpræsentationerne. For ulighed i sundhed er stigende, fortæller han. Og det har konsekvenser for udsatte borgere, der har en større risiko for amputation på grund af et diabetisk fodsår. I udsatte områder er risikoen to og en halv gang så stor som i et område med et mix af socialgrupper. En af Ole Steen Mortensens pointer er, at hvis vi vil mindske uligheden er vi nødt til at give ulige behandlingstilbud, så udsatte borgere får et mere omfangsrigt tilbud end andre borgere.
”Man er nødt til at lave en opsøgende og støttende indsats for udsatte borgere. For lav sundhedskompetencer giver en markant større risiko for diabetiske fodsår. God sundhedskompetence hænger nøje sammen med kompetencen til at læse og skrive. Så uddannelsesniveau er en god indikator for, hvor patienten ligger,” siger han.
Helle Rask, sygeplejerske på Svendborg Sygehus, følger op med et eksempel på, hvordan en særlig indsats for borgere på Langeland. Her har de screenet mange mennesker med diabetes, der ikke ellers ville komme til fodterapi. 10 procent af øboerne har diabetes og et stort behov for at få forebygget fodsår. Men der findes ingen fodterapeuter med ydernummer på øen, så deres muligheder er begrænsede.
Nære relationer bevarer hjernen
Inden første konferencedag munder ud i fest, får hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen tårerne til at trille og mavemuskler i sving. For selvom røngtenbilleder aldrende hjerner viser, at større mørkelagte områder end yngre hjerner, er der gode råd at hente. Det, der er allervigtigst for at holde vores hjerne skarpe, er nære sociale relationer. Og som behandler skal man vide, at mennesker med en gammel eller dement hjerne måske ikke kan huske, hvad man har fortalt dem. Men de kan altid huske, hvad de følte. Generelt gælder det, at vi alle sammen husker bedre, når vi er følelsesmæssigt involveret.
Det kunne ikke være en bedre optakt til aftenens middag og fest, der ender med at kulminere i fællessang og fællesdans. Altså rig lejlighed til at gå i seng med det sociale batteri på fuld styrke.
Hudlidelse kan være tegn på alvorlig sygdom
Morgenen efter hopper Stine Bjørn Gram, forsker og læge, og Gabrielle Randskov Vinding, dermatolog, friske op på scenen. De har noget vigtigt på hjerte. For de forsker i palmoplantar keratodermi, som fodterapeuter kender som hyperkeratose. De kan se, at tilstanden i sjældne tilfælde er tegn på alvorlig sygdom. Lidelsen kan både opstå på grund af kræft og hænge sammen med alvorlig hjertesygdom. Forskerne går begge hjem med ny viden om, at de kan opspore rigtig mange med hyperkeratose blandt fodterapeuters patienter.
Kunstig intelligens som personlig assistent
Da deltagerne er vendt tilbage fra workshops om om børnefødder, faldforebyggelse, sårbeskæring og konflikthåndtering, får Henning Langberg, professor i innovation og data, ordet. Det skal handle om kunstig intelligens i fodterapien, som han ser et stort potentiale i. Han foreslår, at det kan bruges som personlig assistent til at optage journal, finde viden om en tilstand, skrive beskeder til læger, få resumé af lange tekster og oversætte vejledninger til alle sprog.
Henning Langberg har også videoklip med til storskærmen af en håndfuld festdeltageres gang før og efter gårsdagens middag og fest. Klippede viser både medlemmer og direktør i høje hæle. Henning Langbergs kommentarer minder om jargonen i underholdningsprogrammet Klipfiskerne på TV2. Den eneste forskel er. At her er ingen dåselatter.
Fællesgrinene runder dagen derpå af og leder smukt op til farvelkrammene i foyeren.