Når du tegner en pensionspakke hos PKA, får du automatisk også en sundhedsforsikring hos Gjensidige. Så er du sikret, hvis uheldet er ude. Du kan endda vælge at få din familie dækket.
I Danske Fodterapeuter vil vi gerne sikre, at du kan arbejde så længe, du har lyst til. Med en sundhedsforsikring får du dækket undersøgelser og behandling af sygdom og skader – uanset om skaden er sket i fritiden eller i arbejdstiden. Og når du tegner en sundhedsforsikring gennem PKA og Gjensidige, behøver du ikke at dokumentere din sygdomshistorik.
Sundhedsforsikringen hos Gjensidige dækker bl.a. fysioterapi, kiropraktik, osteopati, zoneterapi,akupunktur og behandling hos en psykolog eller psykiater. Derudover er det også muligt at få akut krisehjælp ved alvorlige, pludselige hændelser. På den måde er du sikret hele vejen rundt, hvis uheldet er ude.
Sundhedsforsikring er en del af din pension
Pensionsordningen i PKA er et økonomisk sikkerhedsnet for dig og din familie, hvis der sker dig noget i dit arbejdsliv. Din pensionspakke hos PKA indeholder nemlig både en sundhedsforsikring, forsikring ved tab af erhvervsevne og forsikring ved visse kritiske sygdomme. Bliver du fx ramt af en bestemt type kræft eller hjertekarsygdom, får du udbetalt et skattefrit engangsbeløb. Hvis du dør, er dine efterladte økonomisk sikret ved at få en udbetaling fra PKA.
Sådan tegner du en sundhedsforsikring hos Gjensidige
Har du en pensionspakke gennem PKA og Danske Fodterapeuter, har du automatisk en sundhedsforsikring gennem Gjensidige. Hvis du vil bruge din sundhedsforsikring, kan du anmelde en skade på www.gensidige.dk eller ringe på 70 10 90 09.
Har du endnu ikke en pensionsopsaring hos PKA, kan du læse mere om de forskellige pensionspakker på ww.pka.dk/fodterapeut
Få hele familien dækket
Når du har en sundhedsforsikring hos Gjensidige gennem PKA, kan du med fordel tegne en sundhedsforsikring til både din ægtefælle/samlever og dine børn. På den måde er hele familien sikret, hvis der skulle opstå sygdom eller skader. Ægtefælle/samlever koster 4.200 kroner om året, mens børn koster 1.000 kroner om året og kan dækkes til og med 24 år. Du kan tilmelde din familie på gjensidige.dk under “min side”. Se guiden her
Varsling af ændringer – hvis du allerede har Gjensidige sundhedsforsikring
Hvis du allerede har en sundhedsforsikring gennem Gjensidige, skal du være opmærksom på en række ændringer, der træder i kraft 1. maj 2024. Der gælder blandt andet:
- Børn er ikke længere gratis medforsikret. Det betyder, at du skal tilmelde dit barn/dine børn hos Gjensidige inden 1. maj 2024, for at de er dækket. Dækning af et barn koster 1.000 kroner om året. Børn kan dækkes til og med 24 år.
- Osteopati er nu en fast dækning og kræver ikke lægehenvisning.
- Fremrettet vil det ikke være mulighed at blive behandlet i udlandet.
- Transport dækkes fremover kun, hvis der er mere end 60 km til privathospitalet.
- Tandbehandling er ikke længere dækket i sundhedsforsikringen.
Du kan læse om alle ændringerne til din sundhedsforsikring her