I år 2030 ser det sort ud med ventelisterne til fodterapi. Til den tid vil antallet af danskere med diabetes være steget til 467.000*. Det svarer til 7,7 procent* af befolkningen, uden at antallet af fodterapeuter vil være fulgt med. Det er et samfundsproblem, fordi regelmæssig fodterapi mindsker risikoen for diabetiske fodsår og amputation.
I dag er der allerede mangel på fodterapeuter og i løbet af det kommende årti vil hver tredje fodterapeut være gået på pension. En undersøgelse viser, at hver anden klinikejer afviser
Hvis vi for alvor skal opnå tilstrækkeligt med fodterapeuter for at styrke fodsundheden i samfundet, skal holdene fyldes helt op med studerende. Det slår bare ikke til med de nuværende to fodterapeutskoler. Vi har behov for at etablere en fodterapeutskole mere i Region Syddanmark, der har landets dårligste dækning af fodterapeuter sammenlignet med andre regioner. Regionens fodterapeuter har allerede nu ventetider på over 22 uger.

Lige nu er det kun 9 % af fodterapistuderende, der kommer fra Region Syddanmark. Det er et problem, fordi langt de fleste fodterapeuter slår sig ned i de områder, de bor i, når de tager uddannelsen. Løsningen er at etablere en ny skole i regionen, som kan dække Syddanmarks behov for fodterapi. Den koster et engangsbeløb på ca. 10 mio. kroner, der mangler til at finansiere klinikken på den nye skole.
Hvis vi etablerer en ny fodterapeutskole vil det betyde, at der i 2030 vil være markant flere fodterapeuter til at forebygge diabetiske fodsår og amputationer.
En fordel ved at øge antallet af pladser på fodterapeutuddannelsen er, at den fastholder sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet. Ny undersøgelse af Danske Fodterapeuter viser, at flere end halvdelen af dem, der tager fodterapeutuddannelsen, har en anden sundhedsfaglig uddannelse i forvejen. 47 procent af dem ville have forladt sundhedsvæsenet, hvis ikke de var kommet ind på fodterapeutuddannelsen.
Det koster samfundet under 1000 kroner at forebygge fodsår og amputationer hos mennesker med diabetes, mens det koster mellem 500.000* for en amputation.
*Diabetesforeningen
Læs mere om, hvorfor der mangler fodterapeuter
Analyse fra Epinion fra 2022 peger på behov for flere fodterapeuter
Ekspertpanel anbefaler flere uddannelsespladser