Autoriseret og alternativ behandling skal holdes adskilt

Folkemødedebat kastede lys over de store patientsikkerhedsmæssige forskelle mellem autoriseret og alternativ behandling.

Hvornår bliver man behandlet i sundhedsvæsenet og hvornår sker det hos en alternativ behandler uden for sundhedsvæsenet? Og hvordan stiller det patienter eller forbrugere? Det er der mange danskere, som ikke kan hitte rede i og derfor er det en relevant samfundsdebat at tage op på Folkemødet.

Springbrættet til debatten i Det Fælles Sundhedstelt er, at der i dag ikke er et krav om, at behandleren skal være autoriseret, når ældre borgere får kommunalt tilskud til fodbehandling. Mange af de ældre borgere ser det imidlertid som en blåstempling af kvaliteten, når de får tilskud til en sundhedsydelse af kommunen. De er uvidende om, at de ikke er garanteret patientsikkerhed i tilskuddet.

Brian Mosegaard, næstformand i Dansk Behandlerforbund, siger, at der ikke er styr på patientsikkerheden i alternativ behandling.

Ida Donkin, der er læge, forfatter til bogen Sygt eller sundt og medlem af Etisk Råd, modererer debatten, hvor repræsentanter for blandt andre myndigheder, brancheorganisationer, patientorganisationer deltager.

Næsten ingen patientsikkerhed
Brian Mosegaard, næstformand i Dansk Behandlerforbund, lægger ud med at sige, at patientsikkerheden halter voldsomt på det alternative område:

”Der er mellem 1,5 og 1,7 millioner danskere, der bruger alternativ behandling. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at der er styr på patientsikkerheden og den er næsten ikke til stede i dag. Typisk ved den, der har fået behandling, ikke, hvor de skal gå hen for at klage og RAB-ordningen (Registreret Alternativ Behandler, red.) er stort set ukendt i den brede befolkning”, siger Brian Mosegaard, næstformand i Dansk Behandlerforbund.

Ingen steder at sende klager hen
Han fortæller, at Dansk Behandlerforbund ofte bliver ringet op af danskere, der vil klage over dårlig alternativ behandling. Men han ved ikke, hvor han skal sende dem hen, når behandleren ikke er medlem hos dem.

Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, svarer, de som offentlig myndighed kun må gøre det, der står i loven.

”Det er at føre tilsyn med autoriserede sundhedspersoner, og alternative behandlere er ikke autoriserede. Det ved jeg heller ikke, om vi skal gøre. For der skal være forskel på at gå hos en autoriseret sundhedsperson og en uautoriseret. Det eneste vi kan føre tilsyn med, er deres markedsføring”.

Et godt supplement
Katrine Mandrup Tang, direktør for Dansk Handicaporganisationer, fortæller, at det er halvdelen af alle sklerosepatienter, der modtager en eller anden form for alternativ behandling.

Anette Lykke Petri (tv), direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, fortæller, at de kun fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner.

”Det er også helt almindeligt for gigtpatienter at søge alternativ behandling. Det er et supplement til sundhedsvæsenet, der ikke altid har så meget tid og ofte har et snævert fokus på sygdom, ” siger hun.

Retssag er den eneste klagemulighed
Lise Aagaard, lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet, forklarer, at der ikke er nogen direkte kontrol med det alternative område. Kun med markedsføring, og det er en stikprøvebaseret kontrol.

”Vi har den udfordring med alternative behandlere, at de ikke skal føre journaler eller dokumentere det, de laver. Politisk set har man besluttet at tillade alternative behandlere, forudsat at det ikke gør skade på patienterne. I det offentlige sundhedssystem er man forsikret som patient, hvis der opstår en fejl, fordi man har patienterstatningen. Det er man ikke sikret i det alternative system og derfor kan man kun anlægge en retssag, hvis man vil klage,” siger hun.

Efterlyser ansvar for klager
Katrine Mandrup Tang efterlyser mere information og kontrol af det alternative område:

”Jeg synes, at det offentlige godt kunne påtage sig ansvaret for information og at der er et sted at klage. Ellers ligger ansvaret på patientorganisationerne og så bliver det der. Set fra et patientperspektiv er det jo ikke holdbart, at der ikke findes noget sted at klage, når der er myriader af tilbud. Det ville være godt, hvis patienterne kunne blive taget lidt i hånden”, siger hun.

Tingene skal adskilles
Anette Lykke Petri siger, at Styrelsen for Patientsikkerhed har haft information om forskellige alternative behandlinger på deres hjemmeside, men at det politisk er blevet besluttet at fjerne det igen.

”Jeg er sådan set enig i, at det ikke hører hjemme på en myndigheds hjemmeside. Det er jeg, fordi der ikke er evidens for behandlingen og det forvirrer forbrugeren, at det står side om side med noget, der er evidens for”, siger hun.

Store juridiske forskelle
En alternativ behandler i sundhedsteltet opfordrer til i højere grad at tænke alternative behandlere som et supplement til sundhedsvæsenet fremfor et alternativ.

Katrine Mandrup Tang (mf.), direktør i Danske Handicaporganisationer, efterlyser mere information om alternativ behandling og et sted at klage.

”Grunden til, at Styrelsen for Patientsikkerhed taler om dem og os er, at der er store juridiske forskelle. Både hos behandlerne, men sådan set også hos de patienter, der opsøger de respektive behandlere. Og der er virkelig tale om store juridiske forskelle. I det konventionelle system kan du klage, du kan få tilsyn og du kan også søge erstatning, hvis det går galt. De muligheder har du ikke, hvis det ikke er en autoriseret”, siger Anette Lykke Petri.

Branchen kan ikke undersøge sig selv
Lea Stentoft Berling, direktør i Danske Fodterapeuter, opfordrer til at skille tingene ad, så man kan gennemskue det som patient.

”Brian (Mosegaard, red.) advokerer for, at der skal være flere krav til alternative behandlere. Men hvem skal undersøge om I lever op til det? Er det branchen selv, der skal undersøge sig selv? Det gør Styrelsen for Patientsikkerhed jo, når det gælder autoriserede sundhedspersoner og det repræsenterer en sikkerhed. Det er jo ikke os i Danske Fodterapeuter, der undersøger om vores egne medlemmer lever op til nogle krav, der står i autorisationsloven. Jeg tror, at man skal passe på, at man ikke får mudret de her to ting sammen. For det er jo to forskellige ting. Derfor spørger vi også, hvorfor man kan få offentligt tilskud til fodbehandling, hvor der ikke er nogen klagemuligheder? En privat forsikring er jo ikke det samme. Derfor skal man passe på med at sige, at der er det samme, når det inden bag ved er to forskellige ting”.

 

Her kan du se debatten “Sundhed til salg” fra Folkemødet. Videoen varer ca. 45 minutter.

 

Sidebar