Patientklager

Det kan ske for alle sundhedspersoner, at patienter klager. Her får du en række gode råd til, hvad du gør, hvis en patient har klaget over din behandling. 

Alle sundhedspersoner risikerer at få en patientklage. Det er både ubehageligt og belastende, fordi man bliver ked af det og frustreret. Og så kan man føle sig ramt på sin faglighed, fordi man selv synes, at man har udført et godt arbejde. Måske har patienten ikke ytret sig om, at han var utilfreds med behandlingen, imens den stod på. Danske Fodterapeuters sekretariat står klar med støtte, hvis uheldet er ude.

Det kan patienten klage over

En patient kan sende en klage til Styrelsen for Patientklager, hvis patienten er utilfreds med den sundhedsfaglige behandling, de har modtaget. Sundhedsfaglig behandling omfatter fx: 

  • Undersøgelse, diagnose og behandling 
  • Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient 
  • Information om og samtykke til behandling 
  • Journalføring.

Det er behandlingsstedet, der klages over. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at indlejere i denne forstand er deres eget behandlingssted. 

Sekretariatet hjælper dig

Får du en klage, så kontakt straks sekretariatet. Vi hjælper med: 

  • Overblik over processen 
  • Beroliger med den meget begrænsede risiko for sanktioner 
  • Hjælper med at skabe overblik over dit svar, for du bør altid svare 
  • Kan især hjælpe med formuleringer, der bliver læst ”rigtigt” af myndigheden. 

OBS: Send endelig ikke dokumenter/journaler til sekretariatet, hvor patientens navn, adresse eller cpr-nummer fremgår. Slet alle de data inden, du sender det til os. 

To gode råd

  1. Ofte fremsætter patienter påstande, som du måske ikke kan genkende. Det kan fx være et sår, som de hævder, at du har påført dem uden, at der står noget i jeres journalnotat for den dag om såret, eller I erindrer noget om et sår. Prøv at håndtere de besværlige patienter. For selvom de sikkert slet ikke har ret, så kommer du til at bruge mere tid, hvis de klager, fordi de ikke føler sig hørt. Erfaringen er, at du ikke undgår klagesager ved at imødekomme et krav om tilbagebetaling. Det giver bare appetit på mere.
  2. Hvis I normalt journalfører grundigt, og det står andre steder i journalen, at patienten er påført et sår, så er det meget nemmere at argumentere for, at patientens forklaring ikke er korrekt, for så ville I have journalført såret og jeres håndtering af det. Hvis I derimod journalfører mangelfuldt, vil klageinstanserne i langt højere grad lægge patientens forklaring til grund. 

Det vigtigste råd er: Vær grundig med din journalføring.

Sådan behandles klagerne

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Her behandles såkaldte forløbsklager over konkrete sundhedspersoner. Nævnet består af en dommer, to patient-repræsentanter og to sundhedspersoner. Nævnet behandler kun de dele af en forløbsklage, hvor Styrelsen for Patientklager har givet kritik. Patienten kan så herefter klage til nævnet. Nævnet behandler også sager, der indeholder skærpende omstændigheder. 

Både afgørelser fra Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn sendes videre til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der vurderes at være alvorlig risiko eller gentagelsesmønstre. Dette kan medføre et reaktivt tilsyn. 

Man kan læse mere her: Behandlingssted (på stpk.dk)

Patienterstatningen
Patienter kan søge erstatning, hvis behandlingen har gjort, at de får det værre i form af helbredsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det er altså ikke den sygelige tilstand i sig selv, der udløser erstatning. 

Erstatning kræver, at en erfaren specialist ville have givet patienten en anden behandling. Får patienten medhold, vil patienten ofte efterfølgende klage til Styrelsen for Patientklager, men der er ikke nogen automatik. 

Patienten kan dog i særlige tilfælde også få erstatning, selv om behandleren har handlet helt, som en erfaren specialist ville have gjort. Det kræver dog, at det er en sjælden eller alvorlig komplikation. En sjælden kræver, at der er færre end 2 % af de behandlede, der oplever komplikationen. 

Erstatningen betales af regionerne. 

Læs mere her: Patienterstatningen.dk

E-læring til sundhedsprofessionelle

Hvad skal man vide, hvis man som sundhedsperson bliver mødt af en tilsyns-, klage- eller erstatningssag? Og hvad sker der, når man rapporterer en utilsigtet hændelse? Der kan opstå mange spørgsmål i en situation, hvor der er indgivet en patientklage. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen udviklet et digitalt undervisningsmateriale, som alle kan bruge kvit og frit.

E-læringskursus: Når det går galt

Materialer til klinikkens infoskærme

Hent to videoer om, hvordan patienterne kan klage. De er til frit brug .

Patientinformation

Sundhedsfaglige tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med alle behandlingssteder i sundhedsvæsenet for at øge patientsikkerheden. Det kan både være en sundhedsfagligt tilsyn i form af en stikprøvekontrol, et opstartstilsyn eller et reaktivt tilsyn.

Læs mere

Sidebar
Sidebar