Fagdagene 2022 samlede flere end 200 fodterapeuter, der fik en stor dosis biomekanik, patientkommunikation og tiltrængt self-compassion.
Skydedørene på Hotel Legoland åbner og lukker hurtigere, end man kan blinke med øjnene, mens flere end 200 fodterapeuter ankommer til Fagdagene 2022. I foyeren tjekker de ind digitalt foran en sportsvogn i skrigorange legoklodser, der har lys i lygterne og lyder som om den gasser op. Derfra går turen med et nyprintet navneskilt i konferencesnor om halsen. Foran deltagerne venter to dage, spækket med sundhedsfaglig viden, drøftelser og øjenåbnere.
”Hvor er det fedt, at I er kommet så mange”, indleder Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, fra scenen, da folk har fundet sig en plads i auditoriet efter dagens første kop kaffe og snak. Tina Christensen fortæller, at hun og Danske Fodterapeuter har været spændt på, hvor mange, der ville have lyst til at møde fysisk frem efter nogle år, hvor vi har vænnet sig til flere virtuelle muligheder.
Knogler viser gangafviklingen
Steen Harsted, ph.d. og adjunkt ved Syddansk Universitet, træder rank og velklædt op på scenen. Han lægger ud med at proklamere, at han er lidt af en fodnørd. Han tager os seks millioner år tilbage til fortiden for at vise, hvordan vi har udviklet vores gang med billeder af knoglefund.
”Lårbensknoglen er den knogle, arkæologerne oftest finder, fordi den er størst. Og vinklingen af den, viser hvor oprejst ejermanden har gået. Menneskets lårbensknogle er vinklet, for at vi kan gå oprejst. Et studie af fodens knogler viser dog, at 8 procent af os stadig har en gangafvikling, der minder om en abes”, siger Steen Harsted.
Stødpude med self-compassion
Straks efter at have været dykket ned i fortiden, får salen til opgave at dykke ned i sig selv. For dagens program indebærer også et besøg af Nanja Holland Hansen, der er psykolog ved Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet. Hun fortæller om self-compassion, der er en disciplin inden for psykologien, der handler om at have medfølelse med sig selv, når vi oplever utilstrækkelighed, svigt eller lidelse. Det er en metode, der blandt andet kan fungere som en stødpude overfor negative følelser.
”Hvis man er overbelastet, kan man få tanken, at man ikke orker det, man normalt godt kan klare. Det er en indikator på, at der er noget galt. Vi oplever alle at blive ked af det eller vred. Det betyder ikke, at der er noget galt med os som mennesker. Hvis vi inviterer det ind, forsvinder det efter et stykke tid. Hvis ikke, betyder det, at det er noget vigtigt, som vi bør tage fat på”, siger Nanja Holland Hansen.
Hun leder nu salen gennem vejrtrækningsøvelser og opgaver, der blandt andet går ud på, at vi skal visualisere, hvordan vi gør noget godt for os selv. Vi skal også tænke på noget, vi drømmer om at gøre. Det er ikke let for alle. Flere giver udtryk for, øvelserne har gjort dem bevidste om, at de glemmer at tage sig af dem selv i en travl hverdag.
Vi er midt i efteråret, alligevel er vejret som på en forårsdag, så restauranten bliver varmet op af solen. I salen ved siden af auditoriet står leverandører af udstyr, remedier, it-systemer og pension klar til at tage imod besøg sammen med risikomanagers, der gerne vil fortælle om utilsigtede hændelser.
Pallette med workshops
Nede ad en af hotellets gange, starter de planlagte workshops op, hvor man blandt andet kan prøve kræfter med filt, silikone og få viden om, hvordan kan man minimere sit klimaaftryk i klinikken.
”Der er en sammenhæng mellem klima og sundhed, og vi har et ansvar for at gøre noget ved det. Sundhedsvæsenet bidrager til 6 procent af klimaaftrykket”, fortæller Karolina Lewandowska, der er praktiserende læge og en del af Grøn Praksis, som er en interessegruppe i Dansk Selskab for Almen Medicin.
Spørg om hentydningerne
Man kan også høre, hvordan foden påvirker resten af kroppen og blive bedre til at kommunikere med patienterne.
”Vi ved, at der kommer op til syv hentydninger i en samtale. Så bed patienterne om at uddybe det. For nogle gange tolker vi på noget, vi ikke ved, hvad er”, fortæller Susanne Holm Kristensen, sygeplejerske og underviser på efteruddannelsen i diabetes på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Da lys og projektor er slukket og alle workshops lukket ned, er der fri leg i Legoland for hotellets gæster. Nogle går en tur og kigger på de mange halloween-figurer i Legoklodser og græskar, mens andre løber ivrigt ind i køen til rutsjebanerne for at nå at hvine sammen, inden parken lukker.
Fut i fejemøget
Dagen rundes for de flestes vedkommende af med en festmiddag ved store, runde borde i en af hotellets sale. To tredjedele inde i menuen, bryder en imitation af John Mogensen gennem den feststemte samtalemur og får folk op at danse med sange som ”Så længe jeg lever” og ”Fut i fejemøget”. Det sætter scenen for resten af aftenen, hvor dansegulvet er tæt besat, mens tonerne fra et potpourri af genrer strømmer fra et to-mandsband, der virker til at køre på langtidsholdbare batterier.
Hold patienterne lidt længere
Henning Langberg, professor og fysioterapeut, åbner anden dagen for konferencen med et oplæg om fodbiomekanik.
”For rigtig mange patienter er biomekanik årsagen til fejlstillinger, og det kan fodterapeuter gøre noget ved. Prøv at holde patienten lidt længere, inden de sendes til kirurg. Der er heldigvis færre og færre, der bliver opereret”, siger han og understreger, at han ved, at der kan være langt fra kliniske studier til behandling, der skal fungere i hverdagen. Derfor har han stor respekt for, at praktikere hjælper patienter, selvom der ikke er evidens for behandlingerne.
Bøjler og shockwave for nybegyndere
Fuld af viden om Feiss line og inspiration til at arbejde mere med biomekanik fordeler fodterapeuterne sig endnu engang på fem workshops.
En af dem handler om bøjlebehandling for nybegyndere, hvor to garvede fodterapeuter, Dorthe Gransøe og Tina Dupont Møller, indvier tilhørerne i tip, tricks og anekdoter fra egne erfaringer med de udfordrende bøjler.
”Hvis du fx har en patient, der er genetisk disponeret og du ved, at hun regelmæssigt får nedgroede negle, så er det bedre at sætte neglebøjlen på, inden hun får smerter. På det tidspunkt er det meget nemmere at sætte bøjlen på”, siger Tina Dupont Møller.
I workshoppen om shockwaveterapi mærker flere, hvordan det føles på egen krop, mens andre i en anden workshop hører om kompressionsstrømper eller -forbindinger. Og i en tredje workshop deler den hollandske fodterapeut, Lars Fuit, der har etableret i uddannelse i børnefødder i Holland, ud af sin viden om børnefødder.
Betræd nye stier
Fagdagene går nu på hæld sammen med dagen og Mikael Kamber, foredragsholder, forfatter og nyhedsvært, går på scenen i auditoriet. Målet for hans foredrag står hurtigt klart. Han vil motivere alle i salen til at ændre adfærd, når de kommer hjem fra Fagdagene. Altså at gøre noget af det, de er blevet inspireret til på konferencen.
”Hjernen har det bedst med at betræde de stier, den har gået ad. Vi har en tendens til at gå på de stier, der er i forvejen. Nogle gange vil vi skabe små forandringer, andre gange store, og det kan være svært. Hjernen er programmeret til at spare på energien. Men jo flere gange, vi betræder en sti, jo nemmere bliver det. Jeg siger ikke, det er let, men det er muligt”, siger han.
Mikael Kamber leder nu alle gennem fire trin til forandring, der starter med, at man skal definere det første skridt. Og fortsætte med at finde ud af, hvordan man minder sig selv om det, sige det højt og finde ud af, hvornår man starter forandringen.
Skydedørene får nu travlt med at blinke igen og snart har den sidste fodterapeut forladt Hotel Legoland med hovedet og kroppen fuld af lyst til arbejdet med at give patienterne sunde fødder og livskvalitet.
Vil du se mere fra Fagdagene, så scroll bare videre…
