Folkemøde: Vi er nødt til at tænke klogt for at udnytte sundhedsvæsenets ressourcer bedre. Årets sundhedsdebattører kom med mange bud på, hvordan vi kan gøre det.
Noget var forandret i debatterne om sundhed på Folkemødet 2025. Snakken om samarbejde mellem faggrupperne havde fået en anden, mere presserende klangbund. Blandt andre efterspurgte, Eva Enggaard Kaae, praktiserende læge i København, et større samarbejde på tværs af sektorer i en debat med titlen Dilemmaknuserne åbner kronikerpakkerne:
”Vi er kun omkring 3000 praktiserende læger til at behandle hele befolkningen, der i gennemsnit er i kontakt med os otte gange på et år. Så hvis jeg skal kunne løfte den byrde, skal jeg have meget større mulighed for henvise og nemmere adgang til speciallæger. Og så skal kronikerpakkerne fungere, så vi ikke belaster folk mere, for folk får jo stress af at være syge”.
Praktiserende læger får det nemmere
Andreas Rudkøbing, direktør for Steno Diabetes Center Sjælland, mener, at det bliver nemmere for de praktiserende læger, når de forskellige faggrupper begynder at tale mere sammen:
”Jeg tror også godt, vi kan gøre tilbuddene bedre, så de praktiserende læger får det nemmere. Jeg tror, det hjælper, når de forskellige faggrupper begynder at tale mere sammen. Så ved de også, hvem de kan henvise til fx på sårområdet.”
Hella Obel, velfærdsdirektør i Halsnæs Kommune, mener først, at kronikerpakkerne kan rykke noget, når den til multisyge kommer. Det sker i 2031.
”Når patienter bliver for komplicerede til at putte ned i kasser, er det altid kommunerne, der kommer til at tage sig af det”.
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, kom med en opfordring om at bruge ordet kroniker mindre:
”Kronikere skal kunne tage andre typer af t-shirts på end patient-t-shirts. Vi er jo ikke patienter, når vi står op om morgenen. Vi er Ole, Knud og Lis, der også er alt muligt andet. Jeg er interesseret i at bygge de broer, der skal til for at gøre det attraktivt at deltage i fællesskaber såsom Royal Run, hvor jeg vil vædde med, at der var mange med kroniske sygdomme”.
Skræddersyede tilbud
En anden debat med titlen sundhed tæt på borgerne kredsede meget om ressourcer i sundhedsvæsenet. For med en befolkning, der bliver ældre, og hvor 50 procent er multisyge, er vi nødt til at gøre behandlingen mere individuel.
Michael Bräuner Schmidt, lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, sagde fra podiet i Danske Regioners telt, at han mener, at den største barriere bliver at få hospitalspersonalet til at orientere sig ud af huset.
”Det handler om at øge kendskabet til hinanden. Og så er dialogen også nødt til at være nuanceret, så vi også tør sige til de ressourcestærke, hvad vi mener, de skal have af tilbud. Det handler om at skabe tryghed for patienterne, men også tryghed for de behandlere, der behandler patienterne uden at se dem”.
Christian Boel, direktør i sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, var meget enig i, at det har stor betydning, at faggrupperne kender hinanden:
”Det handler også om, at vi indsamler sundhedsdata, så vi kan måle på det, vi gør, og kan få indblik i hinandens journaler”.
Johanne Kure, politisk chefkonsulent i Danske Patienter, mener, at vi er nødt til at kunne individualisere behandlingen:
”Vi er nødt til at være meget mere systematiske i forhold til, hvordan vi italesætter det her og have en dialog om, hvordan vi kan individualisere behandlingen. Hvis vi skal udvikle nogle tilbud, der gør en forskel for borgerne, er vi nødt til spørge, hvad de ønsker. Det kræver, at man er systematisk og gerne vil dialogen”.
Pas på uligheden
I en debat med titlen Halve pakker til hele patienter diskuterede debattørerne de fem kronikerpakker, der gradvist skal implementeres; KOL og lænderygsmerter i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.
Michael Buksti, direktør i Nyreforeningen, fortalte, at pakkerne ikke omfatter hans medlemmer direkte, og at 75 procent af nyresyge har andre sygdomme:
”Jeg behøver ikke en kronikerpakke, jeg vil bare gerne være en del af hjerte- og diabetes-pakkerne. Jeg er bekymret for, at vi ikke får alle med, og at det går ud over livskvaliteten”.
Morten Ørsted-Rasmussen, direktør i Hjerteforeningen, er også bekymret i forhold til pakkerne. Det bygger han på erfaringen fra nogle gamle hjertepakker. De fungerede godt i starten, fortalte han, men mistede sin effekt efter et stykke tid, fordi det druknede i bureaukrati.
”Det resulterede i, at der var patienter, som ikke fik behandling. Derfor er det vigtigt med strukturer, der kan hjælp med screeningen. Vi har godt styr på behandlingen i dag, men der hvor vi har udfordringerne er i overgangene, hvor det kan blive et helt e-boks-eldorado”.
“Vi er nødt til at fokusere på dem, der ikke kan selv, for at bruge ressourcerne klogt. For ellers gentager man fejlen med at gøre det for specifikt i stedet for at fokusere på det hele menneske. Jeg tror på, at sundhedsvæsenet skal være i livskvalitetsbranchen, sagde Han glædede sig også over, at der begynder at komme kvalitetskrav i det nære sundhedsvæsen, og mener, at det er en god idé at tænke på tværs af kommunegrænser.
Eva Tingkær, chef for public affairs i Diabetesforeningen, efterspurgte systematik og sammenhæng i behandlingen. Og sagde, at der er brug for, at behandlingen er ensartet, uanset hvilket postnummer man bor i.
Trine Birk Andersen, Regionsrådsformand, Region Sjælland, fortalte, at man kan se, at dem, der bliver indlagt, har været i kontakt med egen læge inden indlæggelsen:
”Vi skal være opmærksom på, at vi ikke får lavet en ny ulighed. Det kræver, at de praktiserende læger er til stede der, hvor borgerne har brug for dem. Vi skal også sørge for, at pakkerne er behovsstyret, fordi der ligger andet i pakkerne end behandling fx screening”.
Drop henvisning til fodterapeut
Danske Fodterapeuters havde arrangeret en meget konkret tværfaglig øvelse; en sundhedsfaglig byttebørs, hvor en læge, fysioterapeut, sosu-assistent og fodterapeut fik mulighed for at lege bytte-bytte-købmand . Det kom der mange gode forslag ud af:
Formand for Udvalg for Nær Sundhed i Praktiserende Lægers Organisation, Lise Høyer, vil gerne droppe henvisningerne til fysio- og fodterapeuter. Regionsformand i Danske Fysioterapeuter, Line Schiellerup Rasmussen, ser meget gerne, at fysioterapeuter er en del af skadestuen. Og sektorformand i FOA, Tanja Nielsen, vil gerne afskaffe kompetenceprofiler, der forhindrer sosu-assistenter i at udføre opgaver, som kan aflaste andre fagligheder. Cille Holse, formand for Danske Fodterapeuter, fremlagde ønsket at overtage fodvorter fra praktiserende læger og hudlæger efter at et forsøg i Region Syddanmark har givet gode erfaringer.
Mette With Hagensen, medlem af sundhedsudvalget i Region Syddanmark, var inviteret til at kommentere alle forslagene ud fra hendes perspektiv. Og hun begejstret for alle byttehandlerne, som hun vil tage med hjem fra Folkemødet.
Publikum kårede sin favorit, der landede på Lise Høyers forslag om at droppe henvisninger til fod- og fysioterapeuter.
Du kan se glimt fra byttebørsen i videoen her: