I de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje (NIR) for Almen Praksis anbefaler man ikke desinfektion ved kogning, fx i mikrobølgeovn, til rutinemæssig desinfektion af instrumenter. Årsagen er, at det anses som en usikker metode, der ikke kan valideres.
Bruger du alligevel metoden, skal du kunne dokumentere processens trin. Det kan fx være ved at bruge en logbog til at kvalitetssikre processen. Danske Fodterapeuter har lavet et forslag til en logbog, som du kan bruge i din klinik.
Logbogen er bygget op, så du starter med at beskrive hvert trin af processen i detaljer. Derefter er der et skema, som du kan udfylde. Skemaet skal udfyldes, når du genbehandler klinikkens instrumenter. Den, der koger instrumenterne, skal også udfylde logbogen. Du skal gemme alle logbøger enten i en mappe eller digitalt.
Det er ikke et krav, at du bruger denne specifikke logbog. Du må gerne lave din egen. Foruden logbogen anbefales det, at klinikker for fodterapi også har beskrivelser af hygiejnerutiner, der opdateres mindst hvert tredje år.
Du kan hente logbogen som Word-fil til at printe ud i klinikken.