Fodstatus i Min Læge-app

Det kan være gået din næse forbi, at pixi-version af fodstatus automatisk bliver lagt i Min Læge-appen.

Fodterapeut står foran en computer i en klinik og taler med en kvindelig patient.
Når du laver fodstatus for dine patienter bliver den version, du sender til patientens læge automatisk sendt til Min Læge-appen.

Det betyder, at patienterne kan se de samme oplysninger, som du sender til deres læge, når du har fuldført en fodstatus.

”Jeg synes, at det er en god ting, at patienterne nu selv kan se, hvordan det står til med deres fødder. Det øger kommunikationen om deres fodsundhed at de er i stand til at vise resultatet til behandlere, der ikke automatisk får fodstatus tilsendt. Mobilen har de fleste jo lige ved hånden, det er straks værre med et stykke papir, hvis de har fået fodstatus udleveret,” siger Cille Holse, formand for Danske Fodterapeuter.

Danske Fodterapeuter er først for nylig blevet bekendt med overførslen af fodstatus til Min Læge-app.

”Det kan være en god idé at tænke over, hvordan vi formilder konklusionen, så patienterne bliver i stand til at forstå, hvad der står. Men ellers vurderer jeg ikke, at det ændrer ved nogen arbejdsgange, da fodterapeuter i forvejen er vant til at printe den fulde fodstatus ud, hvis patienten ønsker det”, siger hun.

Dine patienter kan finde fodstatus i Min Læge under prøvesvar.

Sundhed.dk har borgere også adgang til prøvesvar, men det ser ikke ud til, at fodstatus fremgår der endnu.