Berthe Jørgensen var en af Danmarks første fodterapeuter, en succesrig forretningskvinde og foreningens frontløber i de første mange år.
Berthe Jørgensens sirlige håndskrift pryder forsiden af hendes scrapbog, der har kraftige, lysebrune sider. Side efter side er fyldt op med gulnede avisudklip, limet kronologisk ind, om hendes færden fra 1922, hvor hun startede sin første fodklinik. Bogen giver et helt unikt indblik i den kvinde, som var med til at stifte Danske Fodterapeuter i 1932 og som var formand fra 1934 til 1948.
Oversygeplejerske for krigsfanger
År ét i scrapbogen er 1922, hvor Frk. Berthe Jørgensen åbnede fodklinik på Jægersborg Allé 25 i Charlottenlund. Inden hun blev fodterapeut, havde hun været sygeplejerske på Kommunehospitalet i København i 15 år og under 1. verdenskrig havde hun været oversygeplejerske for krigsfangerne i Horserødlejren i Nordsjælland under 1. verdenskrig. En bedrift, som hun fik Røde Kors-medaljen for. Hendes første klinik havde kun ét lokale og hun måtte hurtigt udvide. Derfor flyttede hun ind i naboopgangen, nummer 26. I små rubrikannoncer, kan man læse, at hun i de første år af klinikkens levetid, specialiserede sig i behandling af tykke smalben.
Opfinder metode til at slanke ben
I en notits fra 1927 står der, at klinikken er oprettet med det særlige formål at give damernes ben den form, som skønheden stiller krav om. Frøkenen har selv opfundet en særlig metode til denne benbehandling og hun har været i stand til at fremvise resultater i form af smukke og slanke ben hos de klienter, som har været underkastet behandlingen. Det er herefter muligt i ’de korte kjolers tidsalder’ at afhjælpe den lyde, som et par mindre velformede smalben bærer til skue.
På det tidspunkt er Berthe Jørgensens titel examineret fodlæge og sygeplejerske. Og hun foretager alle slags operationer af ligtorne, nedgroede negle og lignende. I sin fritid er hun en aktiv rytter i en russisk oberst Rilskys rideskole i Charlottenlund.
Flytter til stor villa
I 1929 er der så meget gang i Berthe Jørgensens klinik, at hun flytter til en stor villa på Jægersborg Allé 66, også i Charlottenlund. Hun giver klinikken navnet Lys, Bad- og Massageklinik. I notitser og annoncer står der, at hun har udvidet forretningen med en lysklinik, medicinske bade såsom kulsyre-, fyrrenåls- og havsaltbade, pistyan-behandlinger for gigt, ansigtspleje og manicure. I huset er der også en massageklinik, som er under ledelse af examineret lægeautoriseret massøse frk. Olga Jørgensen. Det er Berthe Jørgensens niece. Det er Olgas datter, der mange år senere – i 2009 – overrækker Berthe Jørgensens scrapbog til Danske Fodterapeuter.
Lys-, bad- og massagebehandlinger
Klinikken bliver senere om døbt til Charlottenlund Kursted. I Villabyernes Blad kan man i 1930 læse: ’I øvrigt er Frk. Jørgensens Klinik i Jægersborg Allé 66 saa moderne og hygiejnisk udstyret som tænkes kan. I stuen er der Skønheds- og Fodklinik samt Liggehal, og paa første Sal findes Massage- og Baderum samt de forskellige Lamper til Lysbehandlingen og det nødvendige Udstyr til smalbenskuren, som er Frk. Jørgensens Speciale. Dog maa det erindres, at denne ligesom alt, hvad der kommer ind under Lys-, Bad- og Massagebehandlinger, kun udføres efter Lægeordination.’
Klinikken bliver rost til skyerne i utallige artikler og notitser, som Berthe Jørgensen har klippet ud og limet ind i sin scrapbog. Annoncerne bliver samtidig større og større. Et sted kan man læse, at klinikken har haft besøg af hertuginden af Cumberland, som er den danskfødte prinsesse Thyra.
Udvider med klinik for mænd
I 1931 udvider Berthe Jørgensen igen med en klinik for mænd på 1. salen i huset på Jægersborg Allé. Her fokuserer hun på lysbehandling, som læger i den tid ordinerer mod søvnløshed, træthed og andet, der er forårsaget af nervøse lidelser. I 1932 er de seks fuldtidsansatte på klinikken. Berthe Jørgensen laver også sin egen rynkecreme, som hun kalder for Prejemy, der betyder på vagt på russisk.
’Jeg udvider og udvider, det er dyrt, men nødvendigt, naar man skal følge med Tiden’. Det siger Berthe Jørgensen til en journalist i 1932, som skriver, at hun kommer forfrisket hjem fra sin morgenridetur. Artiklen har overskriften ’Lyninterview med Frk. Berthe Jørgensen, Jægersborg Allé. Den slutter af med ordene: Frk. Jørgensen trykker paa Startknappen og zigzagger elegant sin Sports-Coupé gennem Jægersborg Allés myldrende Liv af Persons- og Lastbiler og cykler.
Engagerer sig i fagpolitik
I 1934 tager Berthe Jørgensens liv en ny drejning. Hun bliver valgt til formand for Dansk Fodlægeforening, som hun havde været med til at stifte to år tidligere. I den forbindelse udtaler hun i en avisartikel: ’Gennem mange Aar har forpinte Mennesker søgt Helbredelse og Lindring hos Fodlægen for mange af de forskellige Fod- og Neglelidelser, som Lægen ikke altid har kunnet ofre sin kostbare Tid paa. Netop derfor vilde det være meget beskæmmende, om Fodlægerne nu efter Saa mange Aars Forløb skulde reduceres til slet og ret ’Fodplejere’. For at undgaa dette ønsker vi Avtorisation med Bibeholdelse af Navnet Fodlæge’.
’Ulykken er jo, at saa mange Fodlæger tidligere kun fik et Minimum af Uddannelse. Derfor ser vi helst, at Fodlægerne, som arbejder selvstændigt og paa eget Ansvar, faar en Udannelse, der er fuldt ud tilfredsstillende for de tre interesserede Parter: Lægen, Patienten og Fodlægen selv. Punkt 2 paa Foreningens Program foreslaar da også en Lærebog for Fodlægen, udarbejdet paa videnskabeligt Grundlag i samarbejde med Lægerne. Endelig ønsker vi som Punkt 3 en Fodlægeskole, hvor undervisningen tilrettelægges i Samarbejde med Lægerne og foregaar i gradvis Stigning’.
Udvider til det dobbelte
Berthe Jørgensens fagpolitiske engagement ser imidlertid ikke ud til at gå ud over forretningen. I 1936 går hendes klinik så strygende, at hun åbner en ny salon for hud- og skønhedspleje på hotellet i Tisvildeleje, som hun kalder Bjel-Salon. Og igen i 1937 udvider hun klinikken på Jægersborg Allé 66 til det dobbelte. I den forbindelse beklager hun sig i en artikel i Villabyernes blad over, at hendes patienter ikke kan parkere. Hun må ikke få en ind- og udkørsel på sin grund.
Agtelse og anseelse var et livsmål
Da Dansk Fodlægeforening fejrer 10-års jubilæum udråbes Berthe Jørgensen i et jubilæumsskrift, som en central skikkelse i højnelse af faget. Og skribenterne – som ikke er nærmere defineret end ’flere medlemmer’ – skriver, at de med taknemmelighed og beundring ser op til hendes store menneskelige egenskaber. Det mener de gør hende selvskreven til en lederstilling indenfor det erhverv, hvis eksistenskamp altid har ligget hende så stærkt på sinde. Medlemmerne beskriver hende som en, der aldrig svigter, aldrig sparer sig selv for arbejde og er fyldt med ildhu og energi. De skriver, at hun er gået frem med fast vilje og en urokkelig tro på foreningens og fodplejens fremtid. Hun har et lyst sind og en evne til at overse enhver situation. Medlemmerne slutter hyldesten af med at udråbe hende til Fodplejens pioner. De mener, at hu fortjener at se sin store arbejdskraft og arbejdsindsats bære de frugter, som har været hendes livsmål: At sikre medlemmerne den agtelse og anseelse, som faget kræver og er berettiget til.
Kongelig fortjenstmedalje i sølv
I 1948 stopper hun Berthe Jørgensen som formand for foreningen, da to daværende fodplejerforeninger bliver slået sammen. Hun får kortvarigt næstformandsposten, men træder helt ud af bestyrelsen i 1949. Samme år annoncerer Berthe Jørgensen i Villabyernes Blad, at Charlottenlund Kursted er refusionsberettiget over for Medlemmerne af Sygeforsikringen Sjælland. Det sker i henhold til anerkendelse fra Sygekassedirektoratet. Og i 1951 modtager hun fortjenstmedaljen i sølv af Frederik den 9. for sin indsats for fodplejen. Sølvmedaljen belønner for tjenester inden for den almindelig velstand navnlig inden for handel, industri og søfart.
I de sidste sider i Berthe Jørgensens scrapbogen er der meget længere mellem avisudklippene. Det er i en periode, hvor hun er både klinikchef og foreningsaktiv. Et par håndfulde udklip ligger løst mellem siderne, fordi de aldrig er blevet limet ind. Inden sin død den 15. august 1954 testamenterede Berthe Jørgensen sin ejendom og formue til Frk. Berthes Legat. Pengene er nu en del af Fodterapeuternes Fællesfond.
Forfatter: Tina Rønhøj. Artiklen er en genudgivelse fra Fodterapeuten i 2017.