Vindinggård Fodterapi søger dig til vores hyggelige klinik. Klinikken er beliggende to minutter fra motorvej E45 og er derfor let at tilgå. Vi er tre piger i klinikken, der alle kan lide et godt grin både iblandt os og sammen med kunderne.
Vi har en uformel tone og er ikke bange for at dele ud af vores erfaringer og drøfte vores observationer. Desuden vægter vi højt gensidig respekt og retten til selv at tage ansvar for vores arbejdsdag og de opgaver det involvere.
Alle arbejder vi med henholdsvis henviste og ”almindelige” patienter, hvilket også vil gælde for dig. Da vi pt. har venteliste og dagligt får forespørgsler fra potentielle nye kunder, er det egentlig op til dig, hvor mange dage om ugen du ønsker at arbejde. Du vil således, være med til at opbygge din egen stilling. Vigtigst for os er det, at du har mod på arbejdslivet som fodterapeut og kan se dig selv i netop vores klinik.
Vi tilbyder en økonomisk attraktiv indlejerkontrakt.
Husk at alle henvendelser er velkomne, både den garvede og nyuddannede fodterapeut.
Hvis ovenstående har interesse kan jeg fanges på 2294 2212. Det er også muligt at sende mig et skriv på vindinggaardfodterapi@outlook.dk