3 dages AMU-Kursus i sårbehandling

By: Roskilde

Kurset giver dig viden og færdigheder i behandlingskrævende sår, og du vil blandt andet lære om optimal sårheling og forebyggelse af komplikationer.

Det er et AMU-kursus kun for fodterapeuter, som afholdes i samarbejde med Erhvervskolen ZBC.

På kurset vil du blandt andet blive undervist i:

  • Grundlæggende sårforståelse og sårvurdering
  • Forebyggelse og aflastning af sår
  • Sårbehandling og produkter
  • Tværfaglig og tværsektorielt samarbejde
  • Vejledning omkring sår til patient og pårørende

Kurset afsluttes med en mindre prøve.

Undervisere: Sårsygeplejerske Linda Søstrup og statsaut. fodterapeut Bente Jensen

Kurset er gratis for fodterapeuter som ikke har en videregående uddannelse, eksempelvis akademi eller bachelor.

Når du deltager i AMU-kurser, kan du søge om VEU-godtgørelse. For at få VEU-godtgørelse skal du enten være i beskæftigelse som lønmodtager eller være selvstændig erhvervsdrivende.

Satsen for VEU-godtgørelse svarer til dagpengesatsen, og du kan få godtgørelse for de timer, du deltager i kurset. I 2022 er satsen for VEU-godtgørelse 120,68 kr. pr. time

For at få VEU-godtgørelse må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende, medmindre du ikke har brugt uddannelsen de sidste fem år. Læs mere om VEU-godtgørelse her https://www.ug.dk/efteruddannelse/oekonomi-under-amu

Der mulighed for gratis overnatning med forplejning hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Du skal være berettiget til VEU-godtgørelse.
  • Du skal have mere end 120 km i transport mellem din bopæl og uddannelsesstedet tur/retur

Er du ikke berettiget til indkvartering/tilskud, er der stadig mulighed for at booke et værelse på ZBC´s elevhotel under kurset. Prisen er 687,50 kr. (inkl. moms) pr. overnatning for kost og logi.

Læs mere om indkvartering her

Information

Tidspunkt: 15. marts kl. 08:15 - 17. marts kl. 15:40
Adresse: ZBC Roskilde, Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde
Tilmeldingsfrist: 01. februar 2023
Tilmeld dig her
Sidebar