Folkemøde 2024: Sundhedsstruktur var på alles læber

Mere kommunikation på tværs af sundhedsvæsenet og bedre brug af kompetencer var to gennemgående temaer i praksisorganisationernes ønsker til en ny sundhedsstruktur under folkemødedebatterne.

Sund-heds-struk-tur-kom-mis-sion-en var nok det længste og mest brugte ord i Folkemødets telte under debatter om sundhed. Det var med al sandsynlighed også nøje planlagt, at det skulle blive sådan, fordi rapporten blev udgivet i ugen op til Folkemødet. Flere debatarrangementer var linet op til den topaktuelle debat om den længeventede rapport, som bringer tre modeller og seks tværgående anbefalinger til sundhedsbordet.  

Tandlægeforeningen serverede en debat med titlen Skal pengepungen bestemme vores sundhed? Her deltog Danske Fodterapeuters formand Cille Holse sammen med blandt andre formændene fra Tandlægeforeningen og Dansk Kiropraktor Forening.  

Kontanthjælpsmodtagere har ikke råd
Formændene lagde ud med at fortælle prisen på deres dyreste behandling. Det gav debatteltets mange siddende og stående gæster et indtryk af, hvad det kan koste at gå til tandlæge, kiropraktor eller fodterapeut.  

”2500 kroner er sindssygt mange penge ud af en kontanthjælp, når man også skal betale for medicin og busbilletter hen på sygehuset eller hen til fodterapeuten. Der er nogle engangsgebyrer, som er ret høje i forhold til den indtægt, man har på kontanthjælp eller førtidspension. Så de har ikke råd til det og kommer heller ikke til ret mange tandlægebesøg. I hvert fald ikke uden hjælp fra kommunen”, sagde Morten Sodermann, der er leder af indvandremedicinsk klinik på Odense Universitets Hospital.  

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen, gav udtryk for, at hun er klar over, at brugerbetaling skaber stor ulighed i sundhed. Og at de tilskud, man kan få, ikke dækker de behov udsatte borgere kan have:

”Vi vil gerne have, at politikerne tager ansvar for danskernes sundhed og øger tilskuddet. Det er vigtigt for den almene tilstand i kroppen, at man får ordnet sine tænder, fødder og ryg”, sagde hun.   

Sårbeskæring bør være gratis i hele sundhedsvæsenet
Cille Holse fortalte, at fodsårspatienter ikke kan forstå, at de skal betale for sårbeskæring hos fodterapeuter. Hos den kommunale sårbehandling og sårambulatoriet på hospitalet er det gratis: 

”Vores patienter er kronisk syge og har store udgifter til medicin. De har en opfattelse af, at når de er blevet henvist fra lægen, så må det jo være gratis. Vores store ønske er derfor vederlagsfri sårbeskæring for diabetespatienter, som vi ved er vigtigt, for at såret heler op”. Forslaget vakte opsigt blandt flere af debatpanelets politikere, der gav udtryk for, at de gerne ville høre mere om det.  

Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening, undrede sig over, at den øvrige praksissektor kun er omtalt på side 9 i Strukturkommissionens rapport, som om der ikke rigtigt sker noget:  

”Så er jeg glad for at høre, at politikerne er optagede af, at det ikke skal slutte der. Nu har vi talt om sygehusvæsenet i rigtig mange år, og de har fået rigtig mange penge, og det har været godt. Men nu skal vi passe på med at differentiere yderligere, så vi i stedet for at tale om sygehusvæsenet, kommer til at tale om lægevæsenet. Lad os nu tale om det hele sundhedsvæsen og lad os få alle kompetencer på dæk og lade sundheden følge borgerne”.  

Søger et opgør med tilskudsbøvlet
Da formændene havde talt, fik tre politikere lov til at tage ordet og give deres bud på et bedre sundhedsvæsen.  

”Det helt centrale er, at vi udnytter alle de sundhedskompetencer, vi har i landet, og det betyder, at alle de grupper her skal bringes i spil så godt som muligt. Så vi får færre ind på sygehusene og får forebygget mest muligt”, sagde Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører (DD). 

Mette Thiesen, social- og psykiatriordfører (DF), har en oplevelse af, at der er mange, der ikke forstår, hvordan man kommer ind under de forskellige tilskudsgrupper: 

”Vi kan sagtens gøre det mindre bureaukratisk. Det er meget bøvlet med alle de forskellige tilskud. Jeg tror ikke engang, at fagpersonerne forstår det selv, fordi det er så bøvlet”. 

Camilla Fabricius, socialordfører (S), er bekymret for det, hun kalder tilskudsregimet. Det kan drive patienterne derhen, hvor tilskuddene er i stedet for, at de får den behandling, de i virkeligheden har brug for.   

”Vi ved, at hvis man har et ubehandlet sundhedsbehov, så kan det være med til at tippe balancen i forhold til, om man har tilknytning til arbejdsmarkedet. Så måske er Tandlægeforeningens forslag om at lave en konto til behandlinger en måde at gøre det på?” 

Se video med debatten

Sundhedsvæsenet hænger ikke sammen
I en anden debat med titlen Praksissektorens rolle i det nære sundhedsvæsen var forpersoner og formænd for psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, speciallæger og almene læger samlet.  

Sidsel Vinge, der er en del af Sundhedsstrukturkommissionen, var svær at bide skeer med. Hun mener, vi er nødt til at fusionere sundhedsvæsenets tre sektorer; den primære, sekundære og tertiære: 

”Jeg har virkelig svært ved at se, at vi har brug for tre sektorer, der deler ansvaret. Patienterne har ikke bedt om tre sektorer, der står og skændes med hinanden”. 

Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for praktiserende speciallæger, smed den manglende sammenhæng mellem praksissektoren og resten af sundhedsvæsenet ind i debatten:  

”Det nytter ikke noget, at vi er isolerede øer. Vi er nødt til at kunne dele noget med hinanden. Når vi beder om at kunne levere vores data til sygehusene, så er det vanskeligt. Vi er nødt til at få skabt nogle rammer for et langt større samarbejde i stedet for hjemmestrikkede løsninger. Jeg efterlyser, at vi får en platform, der sikrer kommunikationen på tværs”. 

Et uforløst potentiale
Dea Seidenfaden, forperson for Dansk Psykolog Forening, støttede op om det ønske:  

”Vi vil rigtig gerne samarbejde, men vi har som psykologer ingen mulighed for at samarbejde med blandt andre kommunerne om fx multisyge. Vi har et kæmpe uforløst potentiale i praksissektoren, som kommissionen godt kunne have givet noget mere kærlighed. Der bliver behandlet utrolig mange patienter i praksissektoren, men vi skal blive dygtigere til at samle viden ind for at udvikle det sammen”. 

Sidsel Vinge forklarede, at grunden til, at almene læger fylder så meget i Sundhedsstrukturkommissionens rapport, er, at loven siger, at alle borgere skal have en almen læge. Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation, gav dog udtryk for, at de også savner, at rapporten siger noget om sammenhængen i sundhedsvæsenet.  

”Der mangler noget koordinering med det, borgerne møder i hverdagen, som blandt andre er fysioterapeuten og kiropraktoren. Jeg håber på en fjerde model, hvor der er integreret faglighed i ledelsen af sundhedsvæsenet”, sagde Jørgen Skadborg.

Afskaf ydelserne og indfør kvalitetsstandarder
I en tredje debat i Danske Regioners telt med titlen Trænger din læge til et sundhedstjek? gav Heino Knudsen, formand for Region Sjælland, udtryk for at aftalesystemet i sundhedsvæsenet skal reformeres. 

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører (SF), foreslog at afskaffe ydelserne og arbejde med kvalitetsstandarder i stedet: 

”Jeg synes, at fysioterapeuter og fodterapeuter i højere grad skal vurdere behandlingsbehovet selv. Så kan patienterne hurtigere få behandlet smerter og diabetiske fodsår. Jeg er mest interesseret i nålestiksoperationer, som vi kan gå i gang med i morgen”.  

Debatten om sund-heds-struk-tur-kom-mis-sion-ens rapport på Folkemødet, svarede lidt til at spise en forret i en ti-retters menu. Vi har kun lige fået kniv og gaffel i hænderne og de næste retter, der bliver serveret, er høring til august, efterfulgt af en sundhedsreform, hvorefter de politiske partier for alvor kan komme til fadet.   

Velbekomme. 

Danske Fodterapeuter afholdt også jeopardy om børn og unges sundhed og fodterapeuter var en del af hverdagens sundhedshelte hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Se videoer med quizzen og helte-seancen.